Byudvikling
Hvad gælder
Andre planer
Bygningskultur

Erhverv

Lyngby-Taarbæk har, sammenlignet med resten af landet, en høj grad af specialisering inden for videnstunge virksomheder som it- og informationsteknologi, rådgivning, finansiering og forsikring. Derudover har området et af Europas førende tekniske universiteter (DTU), nogle af landets bedste ungdomsuddannelser og relativt højtuddannede borgere. Disse styrkepositioner danner grundlaget for at betegne området som en Vidensby.

Erhvervsstrategi

I Lyngby-Taarbæk arbejder erhvervsliv, universitet, uddannelsesinstitutioner, boligorganisationer, handel og kommune sammen om at forvalte ovenstående styrkepositioner på en måde, der skaber vækst og udvikling. Det er resultatet af, at parterne i 2011 underskrev Vidensby 2020 - en fælles strategi med det mål, at udvikle området til en af Europas førende videns- og universitetsbyer - og efterfølgende fik etableret Lyngby-Taarbæk Vidensby.

LINKS OG DOWNLOADS

Læs mere om Vidensbyen (under strategier)

Lyngby-Taarbæk Vidensby

Vidensby-strategi 2015

pdfvidensbystrategi.pdf (24.6 MB)

Erhvervsområder

Lyngby-Taarbæk har omkring 8.000 virksomheder. Der er i alt 22 større og mindre erhvervsområder i kommunen. Områderne er opdelt i to kategorier; kontor samt industri- og håndværksområder. De største områder er:

Ravnholm/Maglebjerg. Rammeområderne 5.4.90, 5.4.91, 5.4.92, 5.4.93
Lundtofte Erhvervsområde. Rammeområde 5.3.90
Firskovvej. Rammeområde 1.5.91
Lyngby Port. Rammeområderne 2.1.90, 2.1.91, 2.1.94
Nybrovej. Rammeområderne 2.1.95, 2.1.93
Bredevej i Virum. Rammeområde 4.3.90
Virumgårdsvej. Rammeområde 3.4.90
Sorgenfri. Rammeområderne 3.3.90, 3.1.90
Samt nye områder udlagt til "Blandet bolig og erhverv" ved Tracéet og Dyrehavegårds Jorder: 1.7.92, 1.7.93, 1.7.94, 1.7.95, 6.2.93, 6.2.94
Hertil kan tilføjes: DTU, herunder den højteknologiske forsker- og iværksætterpark Scion DTU. Rammeområde 1.7.90

Erhvervsområdernes placering fremgår af kortet nederst på siden.

Produktionserhverv

Kommunen vil inden udgangen af 2. kvartal 2019 udarbejde og vedtage et tillæg til kommuneplanen, der vedrører:

  • udpegning af produktionserhverv,
  • konsekvensområder for disse samt
  • retningslinjer 

så der sikres en hensigtsmæssig planlægning for produktionsvirksomheder i tråd med de nye regler om produktionsvirksomheder i kommune- og lokalplanlægning.

Erhvervsudviklingsmuligheder

investcph præsenterer Lyngby-Taarbæk Kommune et overblik over kommunens erhvervsudviklingsmuligheder og en række af de igangværende erhvervsudviklingsprojekter, som er på vej.

Erhvervsudviklingen i kommunen udspringer bl.a. af Kommuneplanstrategien Grønt Lys+. Hermed har kommunalbestyrelsen vedtaget, at der bl.a. skal ske en byfortætning, der muliggør tiltrækning af flere virksomheder til området. Grundlaget skabes gennem en mere intensiv udnyttelse af eksisterende erhvervsområder ved bl.a. at åbne for omdannelse til kontorerhverv. Et eksempel er Firskovvejområdet, hvor kommunalbestyrelsen arbejder med at åbne op for boliger og/eller en kombination af boliger og kontor.

Muligheden for en tættere by hænger også sammen med letbanen, der vil køre gennem Lyngby-Taarbæk, via Campus DTU og som får endestation i Lundtofte. De stationsnære områder, f.eks. ved DTU giver mulighed for at udvikle mere intensivt, bl.a. med fokus på formål, der støtter op om universitet og spin-off virksomheder.

Kort

Kontakt

Lyngby-Taarbæk Kommune
Lyngby Rådhus Lyngby Torv
2800 Kgs. Lyngby
Tlf.: 45973000
miljoplan@ltk.dk