Byudvikling
Hvad gælder
Andre planer
Bygningskultur

Retningslinjer

Kommuneplanens retningslinjer udgør et af grundlagene for kommunens lokalplanarbejde og administration af en række overordnede forhold vedrørende natur og landskab, tekniske anlæg, kollektive trafikanlæg og stiforbindelser samt detailhandel. I retningslinjerne indgår også vedtagne kommuneplantillæg om VVM. Retningslinjerne gælder for afgrænsede områder, der kan ses på de tilhørende kort. Et område kan være omfattet af flere retningslinjer.

En alfabetisk oversigt over retningslinjerne fremgår herunder. Klikkes der på en retningslinje foldes teksten ud, og de tilhørende redegørelser kan også foldes ud.

Se også rammer, generelle rammer og definitioner for at få yderligere overblik over, hvad der gælder for det enkelte område eller en adresse.

Vent venligst et øjeblik, da det tager lidt tid at indlæse nedenstående faner pga. kortmateriale..............................tak!

Biologiske interesser, Grønt Danmarkskort og Grøn Bykile

Biologiske interesser
Der må ikke foretages ændringer, som overskærer spredningskorridorerne, reducerer eller i øvrigt forringer spredningskorridorernes biologiske værdi, uden at der sikres kompenserende foranstaltninger. Spredningsmulighederne for vilde planter og dyr skal søges øget gennem forbedring af eksisterende eller etablering af nye naturområder.


Lyngplanter i Lyngby Åmose.

For potentielle spredningskorridorer skal der i videst muligt omfang tages lignende hensyn som ovenstående.

Grønt Danmarkskort
Kommunens større sammenhængende naturområder med høj biodiversitet er udpeget i Grønt Danmarkskort. Det udgør alle kommunens Natura 2000-områder og §3 naturbeskyttede arealer efter naturbeskyttelsesloven beliggende i landskabet. De biologiske kerneområder og spredningskorridorerne er udpeget som eksisterende naturområder, mens de potentielle spredningskorridorer er udpeget som potentielle naturområder.

Grøn Bykile
Det til enhver tid gældende landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning (Fingerplan) skal følges.

Redegørelse for biologiske interesser, Grønt Danmarkskort og Grøn Bykile

Biologiske kerneområder
De biologiske interesser er knyttet til vildtlevende dyr og planter og deres levesteder. De større, sammenhængende naturområder er særlig vigtige for plante- og dyrelivet, da de rummer et rigt udbud af føde og af levesteder, som giver mulighed for stabile og sammensatte plante- og dyresamfund. For de fleste plante- og dyrearter gælder, at store bestande er nødvendige for, at arterne i et givet område kan overleve på længere sigt. De biologiske kerneområder omfatter netop sådanne større, sammenhængende områder med skove, søer, og kystvande samt eng, mose, hede og overdrev.

Kerneområderne omfatter generelt en 25 m beskyttelseszone rundt om eksisterende skove og § 3-naturtyper.

I Lyngby-Taarbæk Kommune findes to biologiske kerneområder, der begge strækker sig ud over kommunens grænser. Det ene er Dyrehaven, der rummer de tre habitatområder; Dyrehaven, nedre Mølleådal og Bøllemosen i Rudersdal Kommune. Det andet kerneområde rummer de store søer Furesø, Bagsværd Sø, Lyngby Sø og Farum sø i Furesø Kommune samt store skovarealer og moser, bl.a. Lyngby Åmose. I hele området ligger vandhuller spredt både i naturområder og i det dyrkede landskab. Adskillige af disse har en god vandkvalitet. Stor Vandsalamander yngler i området. Furesøen er desuden udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde.

Spredningskorridorer
Spredningskorridorer forbinder kerneområderne med hinanden og giver mulighed for, at planter og dyr kan sprede sig gennem dyrkede områder i det åbne land. Nogle spredningskorridorer indeholder allerede naturområder, bl.a. beskyttede § 3-naturtyper. Spredningskorridorer, der allerede har en reel biologisk funktion, omfatter generelt en 25 m beskyttelseszone rundt om eksisterende skove og § 3-naturtyper.

I Lyngby-Taarbæk Kommune udgør Mølleådalen en spredningskorridor og er desuden udpeget som habitatområde. Se endvidere kort i bydelsbeskrivelsen for landskab.

Anlæg og indgreb, der reducerer eller skaber barrierer gennem kerneområder og spredningskorridorer, vil normalt have stor negativ effekt for plante- og dyreliv. Skaden kan dog ofte mindskes ved kompenserende foranstaltninger, f.eks. faunapassager og erstatningsbiotoper. Vandindvindingen bør koordineres med naturhensyn.

Potentielle spredningskorridorer
Flere små og store områder er udpeget som potentielle spredningskorridorer, som er kendetegnet ved at være længere, sammenhængende grønne arealer, der forbinder biologiske kerneområder og er omfattet af naturfredning.

Grønt Danmarkskort
Formålet med Grønt Danmarkskort er, at få større og mere sammenhængende naturområder med arealudpegninger af eksisterende og potentielle naturarealer på tværs af kommunegrænser og ved ensartede nationale udpegningskriterier på et digitalt naturkort for hele Danmark. I Lyngby-Taarbæk er de biologiske kerneområder og spredningskorridorerne udpeget som eksisterende naturområder, mens de potentielle spredningskorridorer er udpeget som potentiel naturområder i Grønt Danmarkskort.

Grøn Bykile
I Fingerplan 2013, §§ 7 og 12, fastlægges, hvilke kommuner, der skal sikre, at der som led i omdannelsen af by- og erhvervsområder langs Ring 3 fastlægges grønne bykiler, som primært forbeholdes alment tilgængelige frilufts- og fritidsformål. Lyngby-Taarbæk Kommune er en af de 10 kommuner.

Følgende Grøn bykile udpeges:
Fæstningskanalen - overskåret af Klampenborgvej, Kanalvej, Toftebæksvej, Kirkepladsen, Lyngby Hovedgade og Lyngby Omfartsvej/S-togsbanen (Nordbanen).

Udstrækningen af den grønne bykile går tværs gennem Kgs. Lyngby og følger landskabsfredning fra Klampenborgvej til og med Fæstningenskanalens udmunding i Lyngby Sø. Udpegningen er samtidigt identisk med udlagt areal til potentiel spredningskorridor.

I fastlæggelsen af den grønne bykile er der taget udgangspunkt i, at den grønne bykile – sammen med de øvrige 9 kommuners grønne bykiler - skal bidrage til at sikre:

At der skabes sammenhængende grønne og blå forbindelser på tværs af kommunegrænserne i Ring 3-korridoren,

At det grønne og vandet integreres i byomdannelsen,

At der skabes sammenhængende grønne og blå forbindelser fra de nye tætte byområder til de eksisterende og eventuelt nye regionale friluftsområder (grønne kiler) og grønne bykiler,

At hensyn til klimatilpasning i kommunen og på tværs af kommunegrænserne tilgodeses,

At der skabes god adgang til naturkvaliteter og landskabsoplevelser i kommunen og på tværs af kommunegrænserne og

At de grønne bykiler i videst muligt omfang er alment tilgængelige for friluftsliv.

Rammeområder, hvorigennem Fæstningskanalen forløber og rammeområder, der støder op til Fæstningskanalen, har tekst, der henviser til den grønne bykile.

Baggrund
Adgang til grønne rekreative områder og adgang eller udsigt til vand er attraktivt og værdiskabende for både bosætning og erhvervslokalisering. I LOOP CITY samarbejdet er der udarbejdet en strategi (GRØN/BLÅ Strategi for Ringbyen, december 2014) for planlægning af grønne og blå områder ved byomdannelse og byudvikling i Ring 3 korridoren. Strategien angiver definitioner på begreberne Grøn Bykile, Lokale grønne arealer og Forbindelser. Planen er, at strategien implementeres i de 10 kommuners kommuneplaner, så der sikres sammenhængende grønne og blå strukturer ud fra et fælles grundlag og fælles mål i LOOP CITY.

Definitioner (fra GRØN/BLÅ Strategi)
Grøn Bykile:

Grønne bykiler kan både være større grønne områder eller flere mindre områder, der hænger sammen. De kan både være grønne områder eller mere urbant udformede områder i byerne. De er områder med betydning for byområdet, fx i kraft af deres størrelse eller indhold af rekreative muligheder. Grønne bykiler rummer flere funktioner og tilgodeser flere brugergruppers behov for daglig rekreation og byliv. Ligesom de bidrager til at binde by og landskab sammen og har betydning for at sikre biodiversitet i byområderne. Endelig rummer de grønne bykiler særlige destinationer – ”noget at gå efter".

Lokale grønne arealer
De lokale grønne arealer er mindre, grønne områder eller urbane områder med et grønt eller rekreativt indhold. De er lokale åndehuller med plads til fx ophold, leg, gennemgang eller hundeluftning i byen. Deres funktioner er få og de henvender sig til nærområdet eller en begrænset målgruppe. De lokale grønne arealer bidrager med variation i byen og giver plads til naturen.

Forbindelser
Forbindelserne igennem byen kan være grønne og blå. Det kan være større eller mindre stiforløb eller grønne bånd som binder de grønne og blå områder sammen eller som selv udgør et grønt/blåt rekreativt område. Forbindelserne sikrer, at de grønne områder forbindes sammen i et grønt netværk i LOOP CITY, og kobler byområderne til de grønne områder i byerne og til Fingerplanens grønne kiler (i landområdet). Forbindelserne er også et vigtigt element i de nye byudviklingsområder, så de også hægtes op på den grøn/blå struktur.

Lokale grønne arealer og Forbindelser
Følgende Lokale grønne arealer og Forbindelser er markeret på redegørelseskort:

- Områder, der er i byområdet i kommuneplanen er udlagt til ”Rekreative områder” samt ét enkelt område udlagt til offentlige formål; 1.1.21 Assistens Kirkegård.

- Forbindelser, der følger eksisterende stiforløb eller vejnet i byområdet med udgangspunkt i at forbinde de store landskabstræk med hinanden på tværs af byområdet eller at forbinde en station til de store landskabstræk.

Lyngby-Taarbæk Kommune har allerede en høj dækning af grønne og blå områder. Med implementeringen af GRØN/BLÅ Strategi søges disse eksisterende kvaliteter fremhævet. Ud over den udpegede grønne bykile (Fæstningskanalen) og de markerede "Lokale grønne arealer" og "Forbindelser" findes der mange flere grønne arealer i byområdet fx idrætspladser ved skolerne, grønne områder ved boligforeninger, grønne arealer udlagt i gældende lokalplaner, §3 udpegede naturtyper og landskabsfredninger i byområdet og dertil et yderligere fintmasket stinet på kryds og tværs af kommunen.

Redegørelseskort - grønne forbindelser
Redegørelseskort - lokale grønne arealer
Redegørelseskort - grøn bykile og indre grønne kiler
Detailhandel

Maksimale detailhandelsarealer i de enkelte centre

Centertype

Areal m2

Kgs. Lyngby - bymidte med butikker > 2000 m2
Eksisterende areal: 125.000 m2 + udvidelse: 50.000 m2

175.000

Virum - bymidte
Eksisterende areal: 6.500 m2 + udvidelse: 3.500 m2

10.000

Sorgenfri - bymidte
Eksisterende areal: 4.500 m2 + udvidelse: 5.500 m2

10.000

Lyngbygårdsvej - bydelscenter
Eksisterende areal: 3.500 m2 + udvidelse: 1.500 m2

5.000

Lokalcentrene hver*

2.000

*For følgende lokalcentre gælder:

2.1.02 Christian X´s Alle: Eksisterende areal: 1.000 m²: Restrummelighed: 1.000 m²
2.2.01 Engelsborgvej: Eksisterende areal: 1.600 m2: Restrummelighed: 400 m2
5.1.01 Lundtofteparken: Eksisterende areal: 1.100 m2. Restrummelighed: 700 m2
5.2.01 Brede Torv: Eksisterende areal: 1.300 m2. Restrummelighed: 700 m2
5.2.03 Ørholm: Eksisterende areal: 1.000 m2 . Restrummelighed: 1.000 m2
6.1.01 Eremitageparken: Eksisterende areal: 800 m2. Restrummelighed: 1.200 m2


Lyngby Storcenter.

Særlig pladskrævende detailhandel
1.7.92 Langs Helsingørmotorvejen Syd: Samlet bruttoetageareal butik i område: 10.000 m2. Max. størrelse pr. enkelt butik i området: 10.000 m2

3.4.90 Virumgårdsvej: Samlet bruttoetageareal butik i område: 10.000 m2. Max. størrelse pr. enkelt butik i området: 3.000 m2

1.5.91 Firskovvej er i detailhandelsstrategien udlagt som område til særlige pladskrævende detailhandel. Der er endnu ikke fastlagt et bruttoetageareal butiksareal for området, ligesom der ikke er fastlagt en max størrelse pr. butik.

Maksimale butiksstørrelser

Centertype

Daglig m²

Udvalg m²

Kgs. Lyngby - bymidte

3.500

2.000

Kgs. Lyngby - bymidte med butikker > 2000 m²

5.000

Virum og Sorgenfri - bymidte

3.500

500

Lyngbygårdsvej - bydelscenter

3.500

500

Lokalcentrene

1.000

500

Butikker uden for centrene - enkeltliggende*

600

100

*Udvidelser op til det maksimale antal m² skal dog vurderes i hvert enkelt tilfælde.

Der må ikke nedlægges detailhandelsbutikker i centerområderne eller etableres nye butikker uden for centerområderne.

Redegørelse for detailhandel

I Lyngby-Taarbæk er der et sundt og rigt handelsliv. Gennem årtiers bevidst planlægning er Kgs. Lyngby udviklet til et af de vigtigste udbudspunkter i Hovedstaden. Og på landsplan blandt de 10 vigtigste. Trods dette byder lokalområderne på centre og butikker, hvor man kan gøre sine indkøb af dagligvarer.

Den overordnede strategi er klar og enkel: I Lyngby-Taarbæk handles dagligvarerne i lokale centre og butikker. Kgs. Lyngby skal fastholdes og udvikles som det dominerende udvalgsvarecenter nord for København. I Kgs. Lyngby er udbuddet af dagligvarer afpasset byens beboere og de kunder, der kommer for at købe udvalgsvarer.

Centerstruktur
Kgs. Lyngby er hovedcentret i Lyngby-Taarbæk og er primært et udvalgsvarecenter med et mangfoldigt og kvalitetspræget udbud. I Planlovens forstand er Kgs. Lyngby en bymidte med mulighed for at opføre udvalgsvarebutikker på mere end 2000 m2.

De 3 vigtigste centre i den lokale forsyning er Virum, Sorgenfri og Lyngbygårdsvej. Disse spiller en væsentlig rolle i forsyningen med dagligvarer, men rummer også udvalgsvarebutikker af mere lokal karakter.

Centerstrukturen rummer også en række lokalcentre, hvor handlen med dagligvarer er den vigtigste. Endelig er det muligt at placere pladskrævende varegrupper i området ved Firskovvej, Virumgårdsvej og Langs Helsingørmotorvejen Syd.


Virum Torv.

Arealer til detailhandel

Efter Planloven skal Kommunalbestyrelsen fastlægge, hvor meget areal der samlet set må benyttes til detailhandel i de enkelte centre.

Maksimale detailhandelsarealer i de enkelte centre:

Centertype

Areal m²

Kgs. Lyngby bymidte med butikker > 2000 m² 175.000
Virum - bymidte 10.000
Sorgenfri - bymidte 10.000
Lyngbygårdsvej - bydelscenter 5.000
Lokalcentrene hver 2.000


Kgs. Lyngby har efter seneste optælling i 2010 et samlet areal til detailhandel på 119.000 m². I den gældende kommuneplan er det maksimale detailhandelsareal også sat til 175.000 m², men der er omtrent ingen tilvækst kommet på grund af finanskrisen. Kommunalbestyrelsen vurderer, at de kendte projekter kan holdes inden for de 175.000 m², endda med en rimelig margin.

I Virum og Sorgenfri er det maksimale detailhandelsareal hævet til 10.000 m², hvilket er en væsentlig forøgelse i forhold til den faktiske størrelse i 2010, hvor arealet var 6.400 m² og 4.600 m². De 2 bymidter er vigtige i centerstrukturen, hvorfor de ønskes styrket til den fremtidige konkurrence. Med de kendte projekter vurderes der at være belæg for udvidelsen af det maksimale areal.

På Lyngbygårdsvej var det faktiske butiksareal 3.500 m² i 2010 og den maksimale ramme hæves til 5.000 m², da centret er udpeget som bydelscenter. På længere sigt ønskes centeret udvidet til 7.000 m². Denne udvikling vurderes at være nødvendig, når nye bykvarterer skal udvikles i forbindelse med letbanens etablering. En ny butik kan udvikles i forbindelse med en kommende letbanestation.

Lokalcentrene havde i 2010 et butiksareal på 800 – 1.600 m². Hvert af lokalcentrene gives en ramme på maksimalt 2.000 m², hvilket svarer til 2 butikker med den højst tilladelige butiksstørrelse.

Der må ikke etableres nye butikker uden for centerområderne.


Likørstræde

Butiksstørrelser

Planloven fastlægger, hvor store butikkerne må være i de enkelte centertyper. Lovens maksimale butiksstørrelser til handel med dagligvarer fastholdes, da Kommunalbestyrelsen ønsker at understøtte dagligvarehandlen. Derimod skærpes lovens muligheder, så størrelsen på udvalgsvarebutikker reduceres for alle andre centre end Kgs. Lyngby.

Maksimale butiksstørrelser:

  Dagligvarer Udvalgsvarer
Kgs. Lyngby - bymidte 3.500 2.000
Kgs. Lyngby butikker >2000 m²   5.000
Virum og Sorgenfri - bymidte 3.500 500
Lyngbygårdsvej - bydelscenter 3.500 500
Lokalcentrene 1.000 500
Butikker udenfor centrene -    
enkelttliggende 600 100

Udvalgsvarebutikker >2.000 m²

I Landsplandirektiv for detailhandel i Hovedstadsområdet er Kgs. Lyngby udpeget som et ud af 7 områder, der må planlægge for op til 3 udvalgsvarebutikker over 2.000 m² hvert 4. år. I udpegningen er der lagt stor vægt på at de store udvalgsvarebutikker placeres i eksisterende store regionale butiksområder med gode adgangsforhold – især kollektiv baneforbindelse. Der er desuden lagt vægt på, at de store udvalgsvarebutikker placeres i de tætteste byområder, hvor størstedelen af befolkningen bor. Placeringen af de store butikker i tæt befolkede områder vil mindske transportbehovet med bil og dermed miljøbelastningen.


Målet for detailhandelsstrukturen i Lyngby-Taarbæk er overordnet at fastholde og udvikle Kgs. Lyngby som det dominerende udvalgsvarecenter nord for København. Samtidig skal den lokale handel med dagligvarer sikres.
Lyngby-Taarbæk fastlagde i Detailhandelsstrategien fra 2013, at kommuneplanen ville blive revideret med henblik på at fastsætte butiksstørrelser for 3 nye udvalgsvarebutikker på mere end 2.000 m² bruttoetageareal til detailhandel. Den maksimale butiksstørrelse for disse butikker sættes til 5.000 m².



 

I rammen for Lyngby Storcenter er fastsat, at der må etableres op til to udvalgsvarebutikker større end 2000 m². Disse butikker må højst være op til 5000 m² hver og overholder dermed kommuneplanens retningslinjer om maksimalt op til 5000 m². Etableringen af op til to store udvalgsvarebutikker skal ske uden væsentlig forøgelse af det samlede etageareal i Lyngby Storcenter.

Særlig pladskrævende detailhandel

1 Omfang af eksisterende pladskrævende detailhandel:
ICP lavede i december 2010 for Lyngby-Taarbæk Kommune en detailhandelsanalyse, som bl.a. indeholdt en opgørelse over de eksisterende butiksstørrelser for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varer:

Bilforhandlere, antal: 11, areal: 18.1000
Byggemarkeder og materialer: 1, areal: 11.200
Plantecentre: ingen
Møbler: ingen
Campingvogne: ingen

Lyngby-Taarbæk i alt antal: 12, areal: 29.300

På Firskovvej ligger 4 af de største enheder, en tømmerhandel/byggemarked og 3 bilforhandlere. Herudover eksisterer en række møbelbutikker i Kgs. Lyngby, som alle betragtes som almindelige udvalgsvarebutikker.

2 Behov for pladskrævende detailhandel:
Detailhandelskategorien "Særligt pladskrævende detailhandel" er en relativ ny kategori. Kommuneplanen har tidligere ikke indeholdt rammer, som eksplicit omfatter denne kategori. Rammeområde 1.5.91 Firskovvej omfatter: "Detailhandelslignende virksomheder som byggemarked, bilværksted med salg og lign.

Med igangværende planlægning forventes rammer for pladskrævende detailhandel udlagt inden for rammeområde 3.4.90 Virumgårdsvej og for 1.7.92 Langs Helsingørmotorvejen Syd. Firskovvej har tidligere været det eneste sted, hvor der er mulighed for at placere detailhandel inden for denne kategori, hvilket er fastlagt under Retningslinjerne for detailhandel, angivet på retningslinjekortet for detailhandel.

Imidlertid er der ikke umiddelbart flere velegnede, ledige ejendomme i rammeområde 1.5.91 Firskovvej, hvor der kan placeres yderligere butikker til pladskrævende detailhandel. Det er derfor vurderet, at der er brug for at planlægge for denne kategori i flere områder, dels af hensyn til nyanlæg, dels af hensyn til evt. relokalisering af eksisterende solitært beliggende forhandlere inden for denne kategori.

3 Detailhandelsstruktur:
I Lyngby-Taarbæk handles dagligvarerne i lokale centre og butikker. Kgs. Lyngby skal fastholdes og udvikles som det dominerende udvalgsvarecenter nord for København. De 3 vigtigste centre i den lokale forsyning er de to bymidter Virum og Sorgenfri samt bydelscentret Lyngbygårdsvej. Disse spiller en væsentlig rolle i forsyningen med dagligvarer, men rummer også udvalgsvarebutikker af mere lokal karakter. Centerstrukturen rummer derudover en række lokalcentre, hvor handlen med dagligvarer er den vigtigste.

Herudover er der mulighed for at placere pladskrævende detailhandel i områderne ved 1.5.91 Firskovvej, 3.4.90 Virumgårdsvej og i 1.7.92 Langs Helsingørmotorvejen Syd.

4 Påvirkning af opland:
Muligheden for pladskrævende detailhandel i rammeområdet 1.7.92 i stationsnært kerneområde tæt på Klampenborgvej og motorvejsafkørslen fra Helsingørmotorvej/Ring 3 kan muligvis tiltrække kunder fra et større opland, end det opland, de nuværende solitært beliggende butikker til pladskrævende varegrupper i kommunen har.

For at forhindre trafikale udfordringer herved, begrænses anvendelsen til ”ikke-trafikskabende” butikker, hvorved der kun kan lokaliseres butikker med et lavt forventet kundeantal. Placering af pladskrævende detailhandel i dette rammeområde vurderes dog, på trods af ovennævnte, at ville få samme opland som de øvrige butikker med pladskrævende detailhandel, der pt. ligger i Firskovvejområdet, ca. 1 km fra rammeområde 1.7.92. Samlet set vurderes det, at der ikke vil ske en væsentlig ændring af oplandets størrelse og dermed vurderes ændringen ikke at ændre eller påvirke centerstrukturen.

I forhold til mulighed for at placere butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varer i rammen 1.7.92, er der i rammebestemmelserne fastsat: "Det skal sikres, at butikker kun må have et minimalt udendørs oplag". Dette er for at sikre en bymæssig kvalitet i området, så det undgås, at større arealer anvendes til oplagsplads. Bestemmelsen vil gøre området mindre attraktivt for butikker, som forhandler f. eks. planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer eller grus, sten og betonvarer, som typisk vil have behov for større udendørs oplag.

5 Tilgængelighed:
Området er placeret i bymæssig sammenhæng i stationsnært kerneområde med tæt tilknytning til afkørselsramper fra Helsingørmotorvejen samt ved en af kommunens primære trafikvej og en planlagt supercykelsti og vurderes at have optimal tilgængelighed.

Drikkevandsinteresser

Der er ingen retningslinjer knyttet hertil.

Redegørelse for drikkevandsinteresser

Ifølge Bekendtgørelse nr. 1697 af 21/12/2016, må der ikke inden for områder med særlige drik­kevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger vedtages kommune­plan­ram­mer for virksomhedstyper eller anlæg, der med­fører en væsentlig fare for forurening af grund­vandet.

Til bekendtgørelsen hører en vejledning som inde­holder et Bilag 1. Planlægges der for virk­som­heder eller anlæg opført i dette Bilag 1 vil der være en væ­sentlig fare for forurening af grundvandet.

De kommuneplanrammer, som i forbindelse med re­vision af Kommuneplan 2013 får tilføjet eller ænd­ret anvendelsesmuligheder ligger alle sammen inden for om­råd­er, der har særlige drikkevandsinteresser (OSD). Ingen af rammerne ligger i boringsnære beskyttelsesområder (BNBO).

Ingen af de planlagte tilføjelser eller ændringer op­træder på listen i Bilag 1. Kommunen vurderer på den baggrund, at kommune­plan­revision fra 2013 til 2017 ikke medfører en væsentlig fare for forure­ning af grundvandet.

 

 

 

 

 

Friluftsanlæg

Friluftsanlæg
Friluftsanlæg skal så vidt muligt anvendes til flere forskellige friluftsaktiviteter og være offentligt tilgængelige. Ved indpasning af friluftsanlæg i friluftsområderne og landområdet i øvrigt skal støj, belysning, bygninger og anlæg begrænses og udformes med hensyntagen til omgivelserne.

Der kan etableres støttepunkter for friluftslivet ved oplevelsesmuligheder i friluftsområderne og i det øvrige landskab, når det efter en konkret vurdering ikke skader beskyttelsesinteresserne. Støttepunkter skal fortrinsvis placeres, hvor der er god stiadgang. De kan indrettes i eksisterende bygninger eller knyttes til eksisterende frilufts-, kultur- eller overnatningsanlæg i landskab. I støttepunkter kan der etableres begrænsede anlæg, der støtter det almene friluftsliv.

Der kan etableres støttepunkter for friluftslivet med bl.a. primitive teltpladser og anløbsbroer for kanoer og kajakker langs kysten og ved søer, hvor det efter en konkret vurdering ikke skader beskyttelsesinteresserne. I Mølleåsøerne kan der ikke etableres flere anlæg til sejlads.

Der kan ikke etableres nye golfbaner, rideanlæg eller andre større, landskabeligt indgribende areal- eller bygningskrævende friluftsanlæg, og eksisterende anlæg kan ikke udvides. Eksisterende anlæg, bygninger og udenomsarealer skal i videst mulig omfang være offentligt tilgængelige. Bygninger og parkeringsanlæg skal holdes samlet og knyttes til eksisterende bygninger, hvis det ikke strider mod landskabshensyn eller medfører væsentlige støj- og trafikgener. Der må ikke indrettes kunstig belysning, bortset fra dæmpet belysning ved bygninger og parkering.

Primitive teltpladser kan i princippet etableres overalt, hvor det efter en konkret vurdering ikke skader beskyttelsesinteresser. Der kan ikke etableres turistcampingpladser.

Nye vandrerhjem kan indrettes i eksisterende bygninger i landområdet, såfremt det ikke forringer landskabs-, natur- og kulturværdier inden for beskyttelsesområderne.


Ved Stampen Mølle.

Støjende friluftsanlæg
Støjende friluftsanlæg kan ikke placeres eller udvides i friluftsområderne.

Støjende friluftsanlæg, der kræver begrænsede bygninger og andre faste anlæg, kan undtagelsesvis placeres i frilandsområderne, hvis arealerne ikke kan støjbeskyttes og allerede er støjbelastede.

Kolonihaver
Der kan ikke udlægges areal til flere overnatningshaver i landskabet. Eventuelt nye daghaver må i gennemsnit ikke være større end 400 m2.

Se desuden retningslinjer for friluftsområder.

LINKS

Parker og grønne områder i Lyngby-Taarbæk Kommune

Redegørelse for friluftsanlæg

Friluftsanlæg
Det er vigtigt at give plads til et aktivt friluftsliv. En tur i skoven eller til stranden, en kanotur med ungerne, en løbetur i det nærmeste grønne område eller bare nydelsen af stilheden, naturen og landskabet. Det almene friluftsliv kræver ikke store anlæg, til gengæld bidrager et aktivt friluftsliv til livskvalitet.

Der er mange forskellige typer sports- og friluftsanlæg: Golfbaner, støjende motor- eller flysport, rideanlæg med lugtgener, spejder- og jagthytter, friluftsscener, boldbaner, campingpladser, feriecentre, vandrerhjem, besøgsgårde, middelalderlandsbyer, sommerlande og meget mere.

I de grønne kiler og ringe er det svært at finde plads til alle anlæg, samtidig med at det almene friluftsliv tilgodeses. Derfor er det vigtigt, at der planlægges på tværs af kommunegrænserne, når der skal placeres anlæg til fritidsformål i landskabet.

Retningslinjerne skal sikre, at friluftsanlæg, der er afhængige af en placering i landområdet, kan placeres hensigtsmæssigt og sameksistere med andre aktiviteter uden for byområdet og tage hensyn til, at der bevares uberørte områder til stille natur- og landskabsoplevelser.

Kolonihaver
Kolonihaver omfatter overnatningshaver og daghaver (nyttehaver o.l.). Gennem kommune- og lokalplanlægningen sikres udlagt bynære arealer til kolonihaver i et antal og med en placering, der er i overensstemmelse med bebyggelsesforholdene og mulighederne for at udlægge kolonihaveområder.

Nye kolonihaver planlægges som en integreret del af den lokale og regionale grønne struktur med fællesarealer og stier, som kan benyttes af offentligheden.

Friluftsområder

Hovedstadsregionens grønne struktur skal søges fastholdt og styrket gennem forbedring af de landskabelige og rekreative værdier. Forbedringer kan ske ved, at der plantes ny rekreativ og bynær skov, foretages naturgenopretning og etableres naturstier o.l. Adgangs- og opholdsmulighederne skal søges forbedret, herunder i områder med bynær beliggenhed og i de dele af de udpegede beskyttelsesområder, som rummer særlige landskabs-, natur- og kulturværdier af væsentlig rekreativ betydning, og som kan tåle rekreativ benyttelse.


Frederiksdal fribad.

Friluftsområderne udpeges til overvejende almen, ikke bymæssig rekreativ anvendelse med mulighed for landbrugsmæssig anvendelse. I forbindelse med planlægning og administration af retningslinjer, herunder opfølgning gennem anden lovgivning, skal der i afvejningen med andre arealanvendelser lægges særlig vægt på at sikre friluftsområdernes rekreative funktioner.

Friluftsområderne skal friholdes for vindmøller samt nye anlæg og ændret arealanvendelse, som kan medføre væsentlige miljøgener, der forringer den rekreative anvendelse og oplevelse. Friluftsområderne skal desuden friholdes for yderligere bebyggelse og anlæg til beboelse, erhverv og andre bymæssige formål samt anlæg til organiserede fritidsformål, som begrænser borgernes adgang til og benyttelse af områderne til almene, rekreative formål.

Adgang til friluftsområderne skal opretholdes og forbedres, f.eks. ved opkøb af arealer, anlæg af stier og etablering af støttepunkter.

Friluftsområderne administreres i overensstemmelse med godkendte planer for de enkelte områder.

Se desuden retningslinjer for friluftsanlæg.


LINKS

Parker og grønne områder i Lyngby-Taarbæk Kommune

Redegørelse for friluftsområder

Friluftsområder
Der er tradition for, at landskaberne i Lyngby-Taarbæk ikke kun har været benyttet af de lokale borgere til rekreative formål, men også af hovedstadsområdets øvrige borgere. Allerede for mere end hundrede år siden var Dyrehaven med Dyrehavsbakken samt området ved Frederiksdal et yndet udflugtsmål. Søerne, Mølleåen og de tilgrænsende skove skabte ideelle rammer for fritidsaktiviteter. Interessen for at kunne udøve fritidsaktiviteter i landskabet er fortsat stor. Der findes flere roklubber, hvor der kan dyrkes såvel motion som konkurrencesport, der er kanoudlejning og mulighed for en tur med Bådfarten, hvis rødder går mere end hundrede år tilbage. Langs Mølleåen, i Lyngby Åmose og langs store dele af Furesøens kyst er der etableret stisystemer for gående og cyklende. På udvalgte steder langs dette stisystem er der opsat informationstavler, der fortæller en historie, som knytter sig til stedet. Disse oplevelsesmuligheder er med til at gøre området til et attraktivt område at bo, leve og arbejde i.

Lyngby-Taarbæks landskaber har særlig stor rekreativ betydning på grund af deres beliggenhed tæt på byområder i hovedstadsregionen. Følgende friluftsområder betragtes således som værende af regional betydning på grund af deres beliggenhed:

  • Fingerbyens grønne kiler
  • Kystkilerne
  • Kysten og kystvandet

Det er vigtigt at holde fast i, at de grønne kiler og kystkiler, som går helt ind i hovedstadsområdets tæt bebyggede områder, skal tilgodese det almene friluftsliv, og at muligheden for at færdes der fortsat forbedres.

Store dele af friluftsområderne er også udpeget som beskyttelsesområder, hvis landskabs-, natur- og kulturværdier forudsættes beskyttet, bl.a. på grund af deres rekreative oplevelsesværdi.

Den rekreative benyttelse af landskabet skal ske på en afbalanceret måde i forhold til de naturværdier, der kræver beskyttelse.

Geologiske interesser

Se retningslinjer i afsnit om Naturbeskyttelse. 

Redegørelse
De geologiske interesser knytter sig til områder og lokaliteter, som indeholder markante landskabsdannelser og terrænformer, og som viser den geologiske udviklingshistorie fra istiden og op til i dag.

I Lyngby-Taarbæk Kommune er der to større sammenhængende områder af regional interesse. Det ene område er Klampenborgdalen, en tunneldal der løber fra Klampenborg til Lyngby Sø. Tunneldalen er dannet af en smeltevandsstrøm, som løb under isen i nordvestlig retning, og en sydfra kommende gletscher har dannet sidedalen ved Fortunen og Ulvedalene.
Det andet område er et kuperet istidslandskab med skrænter, dale og større flader i den vestlige del af kommunen. Området strækker sig ind i Furesø Kommune og hører til dels ind under Farum Naturpark. Landskabet er skabt af moræneaflejringer, smeltevandsfloder foran og under isen samt issøer i dødsislandskabet.


Furesøen og Frederiksdal.

Områder med geologiske interesser er især sårbare over for visuelle ændringer, som fjerner eller slører landskabets oprindelige former. Det drejer sig først og fremmest om ødelæggelse ved bortgravning og terrænreguleringer mv., som ændrer karakteristiske oprindelige landskabsformer. De geologisk værdifulde områder er også sårbare over for dominerende eller forstyrrende bebyggelse og anlæg, tilplantning med skov o.l.

Klimatilpasning

Klimatilpasningsplan

  1. Klimatilpasning skal indarbejdes i den fysiske planlægning i hele kommunen med særlig fokus på de områder, der er udpeget i risikokortlægningen i klimatilpasningsplanen.
  2. Regnvandet skal ses som en ressource, der så vidt muligt skal indgå i det naturlige kredsløb frem for bortledning i fælles kloak.
  3. Ved planlægningen af nye byområder skal der udarbejdes en plan for nyttiggørelse og håndtering af regnvand.
  4. Ved nybyggeri og tilbygning skal der indtænkes lokal afledning af regnvand.
  5. Ved større klimatilpasningsprojekter skal integration af klimatilpasning for tilstødende arealer overvejes.
  6. Nybyggeri og tilbygning skal enten placeres i et niveau ift. terræn, sådan at de undgår oversvømmelser eller indrettes sådan, at vandet holdes ude.
  7. Kulturmæssige værdier skal så vidt muligt sikres mod oversvømmelser.
  8. Regnvandet skal i skybrudssituationer ledes hen hvor det gør mindst skade ud fra en afvejning af risiko og omkostninger.
  9. Grønne friarealer og vandområder kan udpeges som oversvømmelsesområder ved ekstrem regn.
  10. Klimatilpasning må gerne være synlig og skal i så fald have en æstetisk udformning, som understøtter stedets by- eller naturmæssige sammenhæng.
  11. Klimatilpasning bør understøtte rekreative værdier samt kommunens blå og grønne struktur.
  12. I forbindelse med klimatilpasning skal følgende virkemidler overvejes anvendt:
    a) Afvanding ved afstrømning på overfladen
    b) Nedsivning til grundvandet gennem grønne arealer, vådområder, kanaler, permeable belægninger, faskiner og beplantninger
    c) Etablering af bassiner og lignende til forsinkelse af regnvandet
    d) Etablering af skybrudsveje
    e) Etablering af grønne tage
    f) Krav om minimum sokkelhøjde
    g) Terrænregulering

DOWNLOAD

pdf klimatilpasningsplan2014.pdf (2.4 MB)

Redegørelse for klimatilpasning

De seneste års usædvanligt voldsomme skybrud og de deraf følgende skader har vist, at der er et presserende behov for at by og land tilpasses klimaet for at samfundet skal kunne undgå større tab i fremtiden. Lyngby-Taarbæk Kommunes kommuneplanstrategi GRØNT LYS+ fokuserer på en styrket klimaindsats, og det er blandt andet denne strategi, som ligger til grund for klimatilpasningsplanen.

Klimatilpasningsplanen indeholder en vurdering af, hvor i kommunen der forventes at være risiko for økonomisk tab samt samfundsmæssige gener ved fremtidens stigende regnmængder. Der er udpeget følgende områder, hvor der skal være særlig fokus på klimatilpasning i den fysiske planlægning. Områderne er navngivet Det centrale Lyngby, Virum-Sorgenfri, Sorgenfrigård og øvrige boligområder som Hjortekær, Ørholm og Taarbæk. I samarbejde med eksterne aktører skal der ske en vurdering af, hvordan områderne ønskes sikret, og hvordan dette kan ske mest omkostningseffektivt. Planen peger derudover på et behov for at vurdere tilstanden for sluseanlæggene på Mølleåen og derefter at udarbejde en plan for udbedring af eventuelle problemer.

Risikokort

 pdf 300_risikokort_klimatilpasning.pdf (175.5 KB)

Omkostningerne ved oversvømmelse i Lyngby-Taarbæk Kommune. Kortet viser overslag over de årlige samfundsmæssige omkostninger til oversvømmelser i 2113, hvis der ikke foretages tiltag til klimatilpasning.

Hovedstrukturkort med fokusområder

pdf 300_hovedstrukturkort_klimatilpasning.pdf (153.2 KB)

Oversigt over fokusområder for klimatilpasningen i Lyngby-Taarbæk Kommune.

Kollektive trafikanlæg

Lokalbanen
Lokalbanen kan opgraderes i overensstemmelse med "Visioner for Lokalbanen 2012-2015".

Cykelparkering ved stationer
Ved forbedring af stationer skal cykelparkering i tilstrækkeligt omfang sikres. Cykelparkeringen skal placeres bedst muligt i forhold til skiftemuligheder.

DOWNLOAD

pdf visioner_for_lokalbanen_2012_-_2025.pdf (17.5 MB)

Redegørelse for kollektive trafikanlæg

Brugernes behov skal være styrende for udviklingen af det kollektive trafiksystem. Det er af stor betydning for kunderne, at der er sammenhæng i nettet. Kunderne sætter det meget højt, at brug af den kollektive trafik foregår nemt, enkelt og overskueligt.

Lyngby-Taarbæk Kommune er bundet op på den regionale kollektive transport med S-banen til Hillerød og København, linjen har tre S-togstationer i kommunen. Kommunen betjenes ud over S-banen også af Kystbanen, Nærumbanen og en række buslinjer – herunder både regionale og lokale buslinjer. I forbindelse med den kommunale planlægning skal der indtænkes mulige, fremtidige overordnede kollektive trafikanlæg, herunder overhalingsspor på S-banen mellem Hellerup og Holte.

LINKS

Kollektiv bustrafik i Lyngby-Taarbæk

Kulturhistorie
  • I 300 m bufferzoner omkring skoven skal der tages hensyn til de værdier, som er knyttet til udpegningsgrundlaget for UNESCO´s verdensarvsareal.
  • I bufferzonen skal tilgængelighed, indsigt til og fra parforcearealer prioriteres og bevares.
  • Ny bebyggelse og anlæg i bufferzonen, som afviger væsentligt i højde og volumen fra eksisterende bebyggelse, kan kun ske såfremt det på baggrund af visualiseringer og en konkret planmæssig vurdering kan godtgøres, at indsigten og udsynet til skoven som verdenskulturarv ikke forringes væsentligt.

Se desuden retningslinjer i afsnit om Naturbeskyttelse.

Redegørelse for kulturhistorie

Redegørelse
Kulturhistorisk set er det i landskabet særligt Mølleåen, Dyrehaven og befæstningsanlægget, der gør sig gældende.

De kulturhistoriske interesser i det åbne land omfatter dels synlige spor fra oldtid til nyere tid, f.eks. stendysser, gravhøje, kirker, landsbyer, husmandsbebyggelser, slotte og herregårde, og dels områder, hvor der er ikke synlige spor, men stor sandsynlighed for at gøre fund i jorden. Også i det åbne land uden for de udpegede kulturhistoriske beskyttelsesområder findes der spor og elementer, som har kulturhistorisk værdi og bør bevares. Det er især velbevaret bebyggelse, oprindelig vejstruktur og karakteristisk beplantning, eng, mose, overdrev, som tillige har stor landskabelig værdi.


Den historiske vejstrækning Kulsviervej, hvor kulsvierne transporterede kul fra Gl. Holte til København.

Kulturmiljø
Der er store områder udpeget som kulturmiljøer og som områder med kulturhistoriske værdier. Udpegningerne stammer fra Regionplan 2005. I byområdet er der kun udpeget enkelte af disse områder i bevarende lokalplaner. En fremtidig udpegning af flere kulturmiljøer og områder med kulturhistoriske værdier vil ske ud fra kendt viden og i samarbejde med Bygningskultur Foreningen i Lyngby-Taarbæk og andre relevante interessenter.
I forbindelse med dette arbejde vil der skulle ske en afklaring af udpegningernes formål, og hvordan kulturmiljøerne skal registreres.
De udpegede kulturmiljøer vil herefter blive indarbejdet i kommuneplanen med retningslinjer for de områder, hvor det er hensigtsmæssigt.

Udpegning af kulturmiljøerne bliver sat i gang, når der er sket en revurdering af de bevaringsværdige bygninger med bevaringsværdi 4.


Kulturmiljø beskrives som et geografisk område med en væsentlig fortælling om den samfundsmæssige udvikling. Det vil sige miljøer i byen eller på landet med særlige kulturhistoriske kvaliteter fra oldtiden til nutiden. I kulturmiljøer kan indgå fredede bygninger og fortidsminder, men også naturmæssige og landskabelige værdier. Her et eksempel på Bondebyens miljø.

Mølleåen
I 2007 kom Mølleådalen på Kulturstyrelsens liste over 25 nationale industriminder. Derfor har Lyngby-Taarbæk Kommune samarbejdet med Rudersdal Kommune, Kulturstyrelsen og Center for Bygningsbevaring om at kortlægge de 9 møller og industrilandskabet langs Mølleåen. Samarbejdet har udmøntet sig i en hjemmeside og en rapport, som beskriver området både ud fra en kulturhistorisk, arkitekturmæssig og en landskabelig vinkel. Du kan downloade rapporten om Mølleåen i højre kolonne af denne side.

Det tilbageværende industrilandskab i Mølleådalen skal sikres. Det kan ske både ved generelt at udbrede kendskabet til områdets kulturhistoriske værdier, men også ved at der udarbejdes bevarende lokalplaner for de dele af Mølleådalen, hvor dette er relevant.

Jægersborg Dyrehave
I sommeren 2015 blev Jægersborg Dyrehave optaget på UNESCO´s Verdensarvsliste som et enestående eksempel på enevældens jagtlandskaber i perioden 1680 til 1777. De Nordsjællandske parforcejagt-landskaber omfatter Gribskov, Store Dyrehave samt Jægersborg Dyrehave og Hegn, og har oprindeligt været et unikt sammenhængende jagtområde for kongen. Det karakteristiske stjerneformede net af jagtstier er kendetegnende for disse storslåede landskaber.


På luftfotos ses tydeligt de lange, lige stier, som Christian 5. benyttede til sine parforce-jagter.

Københavns befæstning
Befæstningsanlægget er den nordlige del af Københavns Nyere Befæstning, der er anlagt omkring 1890. Det strækker sig fra Furesøen over Lyngby til Øresund. Fæstningsanlægget indgår i dag som et markant element i landskabet med kanaler, stemmeværker, forter m.v.


Københavns Befæstning.

Andre kulturhistoriske træk
Der findes derudover Kulturstyrelsens udpegede kulturarvsarealer og en del gravhøje. Alle disse kulturhistoriske træk skal søges bevaret.

LINKS OG DOWNLOADS

Parforcejagt

Slots- og Kulturstyrelsen: 25 fantastiske industrier

Rapport om Mølleåen:pdfmoelleaaen_samlet_rapport.pdf (9 MB)

Planche om Københavns Nyere Befæstning:pdfbefaestning.pdf (1.9 MB)

Landskabelige værdier

Se retningslinjer i afsnit om naturbeskyttelse.

Redegørelse
De landskabelige interesser drejer sig om landskabet, som det umiddelbart kan ses og opleves. Nogle landskaber er varierede og sammensat af mange landskabselementer, f.eks. et landskab med både skove, søer og bakker. Andre landskaber er enkle med kun ét element, f.eks. et stort fladt overdrev. Lyngby-Taarbæk Kommune består af mange forskellige landskabsområder. De enkelte områder rummer forskellige landskabelige oplevelser og identitet, og derfor har det betydning at sikre mulighed for at opleve netop variationen af forskellige landskaber med tydelige karakteristiske træk.


Jægersborg Dyrehave.

Lavbundsarealer

På lavbundsarealer skal byggeri og anlæg så vidt muligt undgås. Eventuelt nyt byggeri og anlæg skal udformes, så det ikke forhindrer, at et lavbundsareal kan genetableres som vådområde eller eng.


Lyngby Åmose.

Redegørelse for lavbundsarealer

Lavbundsarealer er lavtliggende områder, typisk afvandede enge, moser og lavvandede søer. Lavbundsarealerne i Lyngby-Taarbæk Kommune ligger primært i områderne langs Mølleåen, i Dyrehaven og i Lyngby Åmose.

Hensigten med udpegningen af lavbundsarealer er generelt at sikre mulighed for at bevare nogle af de naturtyper, enge, moser og lavvandede søer, som især er gået tilbage på grund af intensiv dræning og dyrkning eller byvækst. Naturmæssigt højest prioriteret er de lavbundsarealer, der ligger i kommunens landskab.

Det er vigtigt at hindre grundvandssænkning i lavbundsområderne og deres tilgrænsende områder, både fordi det påvirker naturens og miljøets tilstand, og fordi der her ofte findes kulturhistoriske spor.

Natura 2000, beskyttede naturtyper og naturfredninger

Af redegørelseskortet fremgår de arealer i Lyngby-Taarbæk Kommune, der er udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områder) og de arealer, der er beskyttede naturtyper (§3-naturtyper) samt de arealer, der er fredede efter naturbeskyttelsesloven.

I disse områder skal love og bekendtgørelser m.v. for ovennævnte følges.


Ermelundskilen.

Redegørelse for Natura 2000, beskyttede naturtyper og naturfredninger

Natura 2000-planer
Natura 2000-planerne angiver mål for, hvordan vi sikrer fremgangen i naturen i forhold til specifikke arter og naturtyper i de internationalt vigtige Natura 2000-områder.

I 2016 er der vedtaget Natura 2000-planer for 2 områder som vedrører Lyngby-Taarbæk Kommune:

Natura 2000-handleplaner
For Natura 2000-områderne i Lyngby-Taarbæk Kommune har Naturstyrelsen udarbejdet handleplaner for, hvordan målene i Natura 2000-planerne gennemføres. Handleplanerne for 139 Øvre Mølledal, Furesø og Frederiksdals Skov og for 144 Nedre Mølleådal og Jærgersborg Dyrehave blev vedtaget i 2016. Planerne skal være gennemført med udgangen af 2021.

Beskyttede naturtyper
Beskyttede naturtyper er en betegnelse, der dækker over arealer, der på grund af deres fysiske tilstand og botaniske indhold er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens §3. Formålet er at bevare sjældne og truede typer af natur, og hermed de plantearter og det hertil knyttede liv af insekter, padder m.m. Fælles for arealerne er, at de alle har et højt og varieret botanisk indhold og som oftest en meget lang historik. Alt efter arealets tilstand inddeles arealerne i forskellige typer af natur som f.eks. ferske enge, biologiske overdrev, moser eller søer. Der må på disse arealer ikke foretages ændringer af nogen art uden en dispensation fra myndigheden.

Fredninger
Store dele af landskabet i Lyngby-Taarbæk Kommune er fredet efter naturbeskyttelsesloven. Fredninger er det stærkeste instrument til sikring af et landskab med dets indhold af geologiske, biologiske kulturhistoriske og rekreative værdier.

Frederiksdal Gods, Mølleådalen, Troldehøj, Brede Bakke og Borrebakken, Ermelundskilen samt Bagsværd Sø og Lyngby Sø med omgivelser er fredet.

Fredningerne har hver deres fredningsbestemmelser, dog er et gennemgående tema, at tilstanden af de fredede landskaber ikke må ændres. Ermelundskilefredningen har yderligere et formål om, at fæstningskanalen skal kunne genskabes.

Naturen er med til at dække borgernes behov for friluftsliv. Det er borgere fra hele hovedstadsregionen, der benytter kommunens naturområder til friluftsaktiviteter både til vands og til lands. Disse aktiviteter skal foregå under hensyntagen til de geologiske, biologiske, landskabelige og kulturhistoriske værdier.

 

 

 

 

Naturbeskyttelse

Inden for de udpegede beskyttelsesområder må tilstanden eller arealanvendelsen af særligt værdifulde sammenhængende helheder eller enkeltelementer ikke ændres, hvis det forringer deres værdi eller muligheden for at styrke eller genoprette deres værdi. Ændringer kan dog ske som led i forbedring af områdernes landskabs-, natur- og kulturværdier eller i medfør af allerede gældende bestemmelser i en fredning eller lokalplan.


Furesøen.

Tilstanden og arealanvendelsen i beskyttelsesområderne må kun ændres, såfremt det kan begrundes ud fra væsentlige samfundsmæssige hensyn, og såfremt det ud fra en konkret vurdering kan ske uden at tilsidesætte de særligt værdifulde sammenhængende helheder eller enkelte elementer.

Inden for beskyttelsesområderne må der som hovedregel ikke planlægges eller gennemføres byggeri og anlæg ud over det, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri, eller inddrages arealer til byudvikling, råstofindvinding og placering af ren jord. Bygninger og anlæg inden for beskyttelsesområder skal placeres og udformes med hensyntagen til bevaring og beskyttelse samt mulighed for forbedring af landskabs-, natur- og kulturværdier.

Inden for beskyttelsesområder skal der generelt tilstræbes størst mulig adgang og mulighed for oplevelse og forståelse af landskabs-, natur- og kulturværdierne. Den almene adgang kan dog begrænses inden for områder, der er særligt sårbare.

Ovennævnte retningslinjer for naturbeskyttelse dækker også over landskabelige værdier, geologiske interesser og kulturhistorie.

For potentielle naturområder skal der i videst muligt omfang tages lignende hensyn til ovenstående.

Redegørelse for naturbeskyttelse

Beskyttelsesinteresser omfatter vidt forskellige værdier, alt efter om der er tale om landskabelige, geologiske, kulturhistoriske og biologiske interesser eller lavbundsarealer, som kan genoprettes til fremtidige naturområder.

Formålet med at beskytte landskabs-, natur- og kulturværdierne i kommunens grønne struktur er ikke at pålægge restriktioner for byudvikling og andre samfundsmæssige interesser. Det gøres bl.a. for naturens skyld, for at give os selv oplevelsesmuligheder nu og i fremtiden og for at fastholde regionen som et attraktivt sted at bo og besøge. Herudover gøres det også for at give mulighed for fremtidig forskning og dermed for at forstå det sted, vi bor, dets identitet og historie. Rigdom og kvalitet i natur og landskab er afgørende for Hovedstadsregionens tiltrækningskraft i konkurrencen med andre storbyregioner.

Potentielle naturområder
Borrebakken udpeges som et potentielt naturområde. Området er kendetegnet ved at være et sammenhængende grønt areal, der er omfattet af naturfredning, naturbeskyttelseslinjer og beskyttede naturtyper.

Skovrejsning

Der kan plantes skov, såfremt det er foreneligt med beskyttelsesinteresser og andre planmæssige interesser.

Inden for de områder, hvor skovrejsning er uønsket, må der ikke plantes skov.


Skovrejsning er uønsket i Lyngby Åmose.

Redegørelse for skovrejsning

Skovrejsning er ny skov, som rejses på landbrugsjord.

I de områder, hvor skovrejsning er uønsket, er baggrunden for at udpege arealerne, at sikre værdifulde kulturmiljøer og landskaber, herunder områder hvor særlige naturværdier ønskes bevaret. Der er taget hensyn til lavbundsområder og områder, hvor hensynet til geologiske interesser er uforeneligt med skovrejsning. Der er også taget hensyn til dyrkningsjorder af høj kvalitet.

Stationsnære områder

Stationsnære områder er særligt udpegede områder beliggende op til 1.200 m fra en S-togs- eller letbanestation.

De stationsnære områder opdeles i 2 kategorier:

- Stationsnært kerneområde
- Øvrigt stationsnært områder

Ved etablering af erhvervsbyggeri/byfunktioner på over 1.500 m2 i de øvrige stationsnære områder stiller kommunalbestyrelsen krav om højst 1 parkeringsplads pr. 50 m2 etageareal. Der må ikke etableres flere parkeringspladser end det fastsatte. Kommunalbestyrelsen ønsker hermed at motivere til øget brug af cykel, kollektiv trafik og mindre individuel bilkørsel.

Bebyggelse til erhvervsbyggeri/byfunktioner på under 1.500 m2 kan placeres i kommuneplanens øvrige rammeområder udlagt til byformål afhængig af anvendelsen.

Se desuden retningslinjekort.

LINKS

Læs mere om Fingerplan

Redegørelse for stationsnære områder

De stationsnære områder indgår i en statslig politik, der har til formål at øge brugen af kollektiv transport og skabe et bedre bymiljø med mindre individuel bilkørsel.

I landsplandirektiv Fingerplan 2013 fastlægges principperne for miljørigtig placering af byfunktioner med mange arbejdspladser. Fingerplan 2013 fastsætter, at bebyggelse med høj tæthed og mange besøgende skal placeres i stationsnære kerneområder inden for en radius af 600 m fra en station. Bebyggelse med middelhøj tæthed skal placeres i de øvrige stationsnære områder beliggende 600 - 1.200 m fra en station.

Kommunalbestyrelsen udpeger ikke stationsnære rammeområder i Klampenborg eller i landskabet bortset fra ét område - den tidligere Københavns Amts vejplads ved Helsingørmotorvejen.

For en række rammeområder, der er udpeget som øvrige stationsnære områder, og hvor der ikke er rammebestemmelser, der muliggør etablering af større kontorerhverv o. lign. gælder, at en evt. udnyttelse af de stationsnære byggemuligheder kræver et kommuneplantillæg ledsaget af en redegørelse (jf. § 4 og § 11, stk. 4 i Fingerplan 2013).



De stationsnære områder er udpeget efter en vurdering af mulige anvendelser og udviklingsmuligheder.



Stier

Kommunen skal medvirke til realisering og skiltning af et sammenhængende overordnet, rekreativt stinet, som er i overensstemmelse med hovedprincipperne for rekreative stier. Stinettets hovedformål er at skabe størst mulig offentlig tilgængelighed til alle hovedstadsområdets attraktive grønne områder. Ruterne skal være sammenhængende og tilrettelægges med henblik på rekreativ anvendelse og oplevelse.


Sti, Virumgård.

Stierne i det overordnede, rekreative stinet bør (og skal ved nyanlæg) have sikrede skæringer, om nødvendigt niveaufri, over eller under barrierer som veje, baner og vandløb, så stiernes oplevelsesværdi, sikkerhed og sammenhæng tilgodeses.

Arealreservationer til et overordnet cykelstinet for pendlere (Supercykelstier) indgår i den kommunale planlægning. Supercykelstierne supplerer det rekreative stinet og skal sikre bedre muligheder for daglig cykling mellem bolig og arbejde.

Sammenhængen mellem det rekreative stinet og Supercykelstierne skal sikres.

Strækninger, der er en del af Supercykelstinettet, skal generelt være stier i eget tracé eller stier, der er tydeligt adskilt fra biltrafikken, f.eks. ved hjælp af en græsrabat eller en kantsten. Løsningerne afhænger dog af trafikken på de enkelte veje. Det påhviler vejmyndigheden at sikre en høj prioritering af drift og vedligeholdelse af Supercykelstinettet for at sikre god komfort og fremkommelighed for cyklisterne året rundt.

Supercykelstinettet skal indarbejdes i planlægningen, idet stinettets gennemførelse skal sikres.

Ved nye statslige vej- og baneanlæg skal den statslige planlægning indarbejde de overordnede regionale rekreative stier med sikret skæring af nye statsanlæg.

Redegørelse for stier

De overordnede rekreative stier
Kommunen ønsker at medvirke til planlægning af linjeføringer af de overordnede, rekreative stier fra de centrale byområder gennem kilerne til kysten, langs kysten og på tværs af de radiale stier i kilerne.

De rekreative stier skal være egnede både for cyklende og gående. Barrierer som store veje, baner og vandløb forhindrer tit, at stier kan skiltes og tages i brug, selv om stierne findes på begge sider. Der bør planlægges for og anlægges passage af barrierer på en måde, som både er trafiksikker og ikke forringer stiens oplevelsesværdi med lange omveje, trafikstøj osv.

De overordnede cykelstier for pendlere (Supercykelstier)
Kommunen ønsker at medvirke til planlægning og realiseringen af et overordnet cykelstinet for pendlere. Stinettets hovedformål er at tilbyde så direkte og hurtige ruter som muligt for cykeltransport fra bolig til arbejde. Stinettet består af de såkaldte , som kommuner og Region Hovedstaden har tilsluttet sig.

Lyngby-Taarbæk har i et tværkommunalt samarbejde ansøgt og modtaget tilsagn om støtte til etablering af Supercykelstierne "Allerødruten", "Ring 4-ruten" og Helsingørruten.

"Allerødruten 1. etape" og "Ring 4-ruten" er indviet foråret 2017.

Allerødrutens tracé igennem kommunen følger Lyngby Hovedgade og Kongevejen. Det er ikke muligt at opfylde konceptet for Supercykelstier i det centrale Lyngby. Derfor planlægges "Allerødrutens 2. etape" gennemført vest for S-banen og langs Lyngby Sø frem til Lottenborgvej. Kommunen vil arbejde for at realisere .

Det er kommunens vision at arbejde for etablering af foreløbig følgende Supercykelstier:

2018-2030: Etablering af Supercykelsti øst for Helsingørmotorvejen mellem Jægersborgvej og Ermelundsstien til forbedring af trafikafviklingen ved Firskovvej og Jægersborgramperne og til etablering af en mere direkte linje fra København frem mod by- og erhvervsområderne langs Helsingørmotorvejens tracé.

2018-2030: Forlængelse af Supercykelsti på Ring 3 fra Helsingørmotorvejen til Klampenborg Station, hvormed cykelstien kobles sammen med Øresundsruten.

2030-2045: Fortsættelse af Supercykelstien vest for jernbanen ved Lyngby Station og ind i Gentofte kommune.

2030-2045: Etablering af Kulhusvej som Supercykelsti, hvormed Virum/DTU og Furesø Kommune får en sammenhængende og direkte forbindelse.

LINKS

Læs mere om Supercykelstier her

Støj i landzone

Når der udlægges landzonearealer til støjfølsom anvendelse (som f.eks. boliger, sommerhuse og andre rekreative formål), skal det sikres, at støj fra:

  • veje og jernbaner
  • støjende fritidsanlæg
  • virksomheder

kan overholde Miljøstyrelsens vejledende regler for støj.

Når der etableres nye veje og jernbaner i landzone, skal det så vidt muligt tilstræbes, at Miljøstyrelsens vejledende regler for støj kan overholdes i eksisterende kommuneplanlagte boligområder og områder med anden støjfølsom anvendelse.

Nye virksomheder og nye støjende fritidsanlæg kan kun etableres i landzone, hvis Miljøstyrelsens vejledende regler om støj fra anlæggene kan overholdes i områder med støjfølsom anvendelse og i områder, der er udlagt til støjfølsom anvendelse.

 

Tekniske anlæg

Affaldsanlæg
Anlæg til at modtage, behandle, omlaste eller deponere affald må ikke lokaliseres i områder, hvor der kan opstå konflikt med andre væsentlige planmæssige interesser, med mindre særlige forhold eller overordnede hensyn taler herfor.

Der må ikke udlægges arealer således, at afstanden mellem forureningsfølsom arealanvendelse og de i skemaet nævnte affaldsanlæg bliver mindre end de anførte, med mindre det ved undersøgelser godtgøres, at der ikke er miljømæssige gener forbundet hermed.

Affaldsanlæg

Afstandskrav (meter)

Biogasanlæg 500
Regionale komposteringsanlæg for haveaffald 500
Komposteringsanlæg for andet end haveaffald 500
Nedknusningsanlæg 500
Komposteringsanlæg for haveaffald 300
Affaldsforbrændingsanlæg 150
Slamforbrændingsanlæg 150
Slammineraliseringsanlæg 100
Slamtørringsanlæg 100

Overskudsjord
Anlæg, som modtager, behandler eller omlaster forurenet overskudsjord, må ikke lokaliseres i områder, hvor der kan opstå konflikt med andre væsentlige planmæssige interesser, med mindre særlige forhold eller overordnede hensyn taler herfor.

Deponeringsanlæg
Der må ikke udlægges arealer til deponeringsanlæg for forurenet jord i Lyngby-Taarbæk Kommune.

Kraftvarmeværker mv.
Med mindre det kan godtgøres, at det ikke er forbundet med miljømæssige problemer, må der ikke udlægges arealer til forureningsfølsom anvendelse inden for en afstand af 200 m fra eksisterende og planlagte kraftværker, kraftvarmeværker og fjernvarmeværker mellem 30 MW og 100 MW indfyret effekt.

Redegørelse for tekniske anlæg

Vedvarende energikilder
Som klimakommune har Lyngby-Taarbæk fokus på klima og dermed også ny viden om vedvarende og alternative energikilder.

Lyngby-Taarbæks landskab er omfattet af retningslinjer, fredninger og naturbeskyttelse, der umiddelbart hindrer opsætning af vindmøller. Placering af husstandsvindmøller i beskyttelsesområder i landskabet kan dog tillades efter en konkret vurdering, såfremt landskabs-, natur-, og kulturværdierne ikke forringes, heller ikke over kommunegrænsen.

Kommunalbestyrelsen sætter imidlertid stor pris på initiativer, der støtter nedsættelsen af CO2-udslippet - det være sig i form af solenergi, nye mindre typer af stort set lydløse vindmøller eller andre former for vedvarende energikilder, idet det skal være i overensstemmelse med overordnet planlægning og lovgivning i øvrigt. Se i øvrigt afsnit om klima og energi.

Affaldsanlæg
Lyngby-Taarbæk har samarbejde med I/S Vestforbrændingen.

Kraftvarmeværker
På DTU findes et kraftvarmeværk med en effekt på mellem 30 MW og 100 MW. Desuden har varmecentralen på DTU en indfyret effekt på ca. 28 MW. Samlet er de 2 anlæg ikke over 100 MW. De største øvrige anlæg i kommunen har en effekt på ca. 10 MW.

Vejnet

Vejnettet i kommunen udgøres af en statsvej (Helsingørmotorvejen), kommuneveje og private fællesveje.

Nedenstående kort viser retningslinjer for vejnettet i kommunen, herunder følgende:

  • Beliggenhed af vejnettet, klassificeret i forhold til vejenes funktion, jf. redegørelse for vejnet nedenfor.
  • Det overordnede vejnet udgøres af "de gennemkørende trafikveje" (Rute nr. E47 - Helsingørmotorvejen og nr. 201- Lyngby Omfartsvej).

Læs mere om trafik, veje og parkering under redegørelse.

Redegørelse for vejnet

Gennemkørende trafikveje skal afvikle den overordnede trafik i regionen. Helsingørmotorvejen er ejet af staten.

Overordnede trafikveje skal afvikle trafik i regionen. Vejene skal have en tilstrækkelig kapacitet og gode tilkørselsforhold til at afvikle den regionale trafik. Det forventes, at både biltrafik, kollektiv trafik og cykeltrafik skal kunne afvikles med en optimal grad af sikkerhed og fremkommelighed.

Vejen skal udformes med cykelstier, buslommer mm. Belægning og snerydning skal sikre, at vejene kan bruges året rundt.

Primære trafikveje er veje, der skal afvikle trafikken mellem de enkelte kvarterer i kommunen. Biltrafik, kollektiv trafik og cykeltrafik skal kunne afvikles med en optimal grad af sikkerhed og fremkommelighed. Vejene skal derfor udformes med cykelstier, buslommer m.m. Belægning og snerydning skal sikre, at vejene kan bruges året rundt. Gennemførelse af hastighedsdæmpning kan ske ved brug af indsnævringer, forsætninger, midtervulst, porte og rundkørsler.

Sekundære trafikveje er nødvendige for at sikre et sammenhængende trafikvejnet. Her søges gennemfartstrafikken mindsket gennem fartdæmpning og tilpasning til nærmiljø, og virkemidlerne kan være indsnævringer, bump, hævede flader, midtervulst, rundkørsler og hastighedszoner. Der bør etableres cykelstier, hvor det er muligt.

Lokalveje er alle øvrige veje. De betjener de lokale områder, de enkelte boliger og institutioner. Her må der ikke forekomme gennemkørende trafik i nævneværdigt omfang, men gennemfartstrafik til eget område kan dog accepteres.

VVM - tillæg/anlæg

Rent vand i Mølleåen
Med Naturstyrelsens udstedelse af kommuneplantillæg for "Rent vand i Mølleåsystemet" gælder følgende retningslinjer for Rudersdal og Lyngby Taarbæk Kommuner:

1. Der fastlægges nedenstående projektområde for ledningsanlæg, søer og vandløb. Der fastlægges en bufferzone indenfor hvilken, der må forekomme gener i anlægsfasen (ca. 10 mdr.) i form af støj, opgravninger mv. iht VVM-redegørelsen. Eksisterende rammebestemmelser og lovlig anvendelse af arealerne bliver ikke berørt af bufferzonen.

2. Der kan etableres et spildevandsteknisk anlæg i form af en trykledning til afledning af vandet fra Lundtofte renseanlæg med udløb til Kalvemosen. Ledningstraceet fremgår af nedenstående kort.

3. Der må max. udledes 150 l vand/sek gennem trykledningen til Kalvemosen.

4. Der må max udledes 5.340 kg N fra Lundtofte renseanlæg til Kalvemosen årligt.

5. Der kan, efter tilladelse fra relevante myndigheder, foretages sørestaurering, herunder sedimentbehandling. Sørestaureringen omfatter fældning af fosfor med Aluminiumoxider. Der er i VVM-projektet ikke taget stilling til evt. opgravning og deponering af sediment fra søen. Dette vil skulle planlægges og håndteres i en evt. senere fase.

6. Der tillades en vandstandsstigning på:

  • + 13 cm på engen umiddelbart nedstrøms Indre Sø,
  • + 9 cm på engen ved det tidligere renseanlæg og
  • + 3 cm på engen umiddelbart opstrøms Søllerød sø

7. Ved risiko for oversvømmelser udover de i retningslinje 6 nævnte, eller hvis miljøkvalitetskravene i spildevandet ikke kan overholdes, skal trykledningen fra renseanlægget til Kalvemosen lukkes og bortledning ske via den eksisterende ledning til Øresund. Miljøkvalitetskravene gives i VVM-tilladelsen og udledningstilladelsen.


Kort fra "Rent vand i Mølleå systemet".

Signalprogram for S-banestrækningen Lyngby-Hillerød
Retningslinje 1: Med Naturstyrelsens udstedelse af kommuneplantillæg for Hillerød, Allerød, Rudersdal og Lyngby-Taarbæk kommuner muliggøres udskiftningen af signalsystemet på S-banestrækningen Lyngby-Hillerød. Retningslinjen gælder for projektområdet vist nedenfor.

Retningslinje 2: Med udstedelsen af dette kommuneplantillæg vil støjkortene 1-10 fsva. arealet omkring S-banestrækningen Lyngby-Hillerød, fra bilag 3 til VVM-redegørelsen, være gældende for Hillerød, Allerød, Rudersdal og Lyngby-Taarbæk kommuner. Figur 6-9 er en sammenfatning af støjkortene 1-10 fra bilag 3 til VVM-redegørelsen.

Støjkortene fra bilag 3 til VVM-redegørelsen erstatter eller ligger for grund for kortene til retningslinjerne for støj, afsnit 5.5 for Allerød Kommuneplan, afsnit om støjforebyg-gelse i Rudersdal Kommuneplan og afsnit 5.6 for Hillerød Kommune.

Signalprogrammet Lyngby-Hillerød kan etableres inden for gældende rammer til Hillerød, Allerød, Rudersdal og Lyngby-Taarbæk kommuneplaner og medfører ikke ændring af eksisterende rammer.


Kort fra "Banedanmarks signalprogram, S-banestrækningen Lyngby-Hillerød".

HOFORs vandindvinding
Naturstyrelsen har den 23. april 2015 udstedt kommuneplantillæg med VVM-redgørelse for HOFOR’s regionale vandindvinding. Samtidig er der udstedt VVM-tilladelse til indvindingen.Kommuneplantillægget er gældende for 20 kommuner i Hovedstadsområdet, herunder Lyngby-Taarbæk Kommune.

Med udstedelsen af kommuneplantillæg for HOFORs regionale vandindvinding gælder retningslinjer til de omfattede kommuners kommuneplantillæg, jf. planlovens § 11 g VVM-pligtige anlæg.

Følgende retningslinje er relevant for Lyngby-Taarbæk Kommune og forventes anvendt ved kommunernes administration af Vandforsyningsloven, jf. planlovens § 12.

  1. For at sikre hovedstadsområdets vandforsyning er det nødvendigt at give HOFOR tilladelse til at indvinde grundvand fra de syv vandværker; Lejre, Regnemark, Marbjerg, Islevbro, Thorsbro, Slangerup og Søndersø med følgende mængde grundvand per kildeplads

Kildeplads

m3/år

Værket ved Søndersø

 

Bogøgård

1.800.000

Søndersø Vest

1.800.000

Tibberup

2.600.000

Søndersø Øst

4.500.000

Uddrag af tabel tilhørende retningslinje 1 i Kommuneplantillæg for HOFOR’s regionale vandindvinding.

Med udstedelsen af kommuneplantillægget for HOFORs regionale vandindvinding, vil der ikke blive tilføjet nye rammer for kommunernes lokalplanlægning.

VVM-tilladelse
Miljøministeriet har meddelt HOFOR VVM-tilladelse til regional vandindvinding, som angivet i kommuneplantillæg for de 20 omfattede kommuner. Tilladelsen er meddelt i henhold til § 2, stk. 4 nr. 2 og § 11, stk. 5 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1510 af 15. december 2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning.

Ansøges Lyngby-Taarbæk Kommune om tilladelse til vandindvinding i indvindingsoplandet til Søndersø Vandværk i den vestligste del af kommunen, skal Lyngby-Taarbæk Kommune tage hensyn til, at der allerede er lagt beslag på en del af grundvandsressourcen.

Der er ikke vilkår i VVM-tilladelsen, der har indvirkning på, hvordan Lyngby-Taarbæk Kommune skal administrere vandindvinding i kommunen.


Kort fra "Kommuneplantillæg for HOFOR’s regionale vandindvinding".

Redegørelse for VVM - tillæg/anlæg

VVM-pligtige tillæg/anlæg
Der er tre Statslige VVM-tillæg, her af er de to anlæg, i Lyngby-Taarbæk Kommune. I 2012 blev der vedtaget kommuneplantillæg med tilhørende retningslinjer og VVM-redegørelse for følgende 2 anlæg:

Signalprogram på S-banestrækningen Lyngby-Hillerød
Banedanmark skal de kommende år gennemføre en total udskiftning af signalsystemet på S-banen. Det nye signalsystem vil medføre en højere sikkerhed, mere effektiv drift og bedre passagerinformation. Endvidere muliggør det nye signalsystem, at S-togenes hastighed kan øges på strækningen Lyngby-Hillerød.

Anlægget er i overensstemmelse med retningslinjerne i Kommuneplan 2009, herunder retningslinjer for ”Kollektive trafikanlæg”, ”Friluftsanlæg” og ”Støj i landzone”, idet der ikke udlægges nye arealer, og da der tilbydes afværgeforanstaltninger, jf. VVM-redegørelsens afsnit 5 til afhjælpning af støjgener.


Rent vand i Mølleåen
Projekt "Rent vand i Mølleåsystemet" omfatter tilbageføring af op til 200 l vand i sekundet fra Renseanlæg Lundtofte til Mølleåsystemet.

Vandet føres ved hjælp af en trykledning, der anlægges i forbindelse med projektet, fra Renseanlæg Lundtofte og til Kalvemosen. Fra Kalvemosen løber vandet videre til Søllerød Sø og Vejle Sø via hhv. Kirkeskov Bæk og Bækrenden for endelig at udledes til Furesø via kanalen mellem Vejle Sø og Furesø.

I 2015 blev der vedtaget et kommuneplantillæg og VVM-tilladelse for følgende:

HORFORs vandindvinding
Naturstyrelsen har den 23. april 2015 udstedt kommuneplantillæg med VVM-redgørelse for hovedstadens samlede forsyningsselskab, HOFOR’s, regionale vandindvinding. Samtidig er der udstedt VVM-tilladelse til indvindingen.

Lyngby-Taarbæk Kommune bliver berørt i forbindelse med tilladelse til indvinding af 10,7 mio. m3/år på vandværket ved Søndersø i Furesø Kommune. Indvindingsoplandet til vandværket berører Lyngby-Taarbæk Kommune vest for Kongevejen i Virum og Frederiksdal.

LINKS

Naturstyrelsens VVM-redegørelse for kommuneplantillægget i forbindelse med S-banestrækningen Lyngby-Hillerød

Naturstyrelsens VVM-redegørelse for kommuneplantillægget i forbindelse med Rent vand i Mølleåen

Naturstyrelsens VVM-redegørelse for kommuneplantillægget i forbindelse med HOFORs vandindvinding

Kontakt

Lyngby-Taarbæk Kommune
Lyngby Rådhus Lyngby Torv
2800 Kgs. Lyngby
Tlf.: 45973000
miljoplan@ltk.dk