Bydele

Lyngby-Taarbæk Kommune består af 7 bydele samt landskabet (Kgs. Lyngby består af en del af Lyngby bydel såvel som en del af Ulrikkenborg bydel og beskrives særskilt under Byudvikling > Kgs. Lyngby). Herunder kan du læse om hver enkelt bydel og få overblik over bydelenes udbud af offentlig service. Du kan også læse om landskabet og dets kulturhistorie.

Lyngby grænser mod vest op til Mølleådalen og Sorgenfri Slotspark og mod øst til Helsingør Motorvejen og mod syd Ermelundskilen. Der er flere parker og grønne områder i Lyngby.

Lyngby består af seks kvarterer: Jægersborgvej, Fortunbyen, Fuglevad, DTU, Lyngby Idrætsby og Kgs. Lyngby. Kgs. Lyngby er Lyngbys centrale kvarter og har sin egen beskrivelse i afsnittet om byudvikling.

Lyngby voksede op omkring et vadested ved Mølleåen. Den ældste landsby lå omkring kirken og Lyngby Kirkestræde. I 1600-tallet voksede landsbyen op af bakken til den nuværende placering populært kaldet Bondebyen.

Lyngby består primært af villaer og etageboliger.


Lyngby har 11.600 indbyggere.

DTU i den nordlige del af Lyngby er et selvejende universitet med uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation.

Lyngby har ud over selve Kgs. Lyngby et bydelscenter med dagligvarebutikker på Lyngbygårdsvej. Derudover er der flere lokale butikker.

Lyngby er godt forsynet med ældreboliger. Ældreomsorgen varetages af områdecentrene Møllebo og Baunehøj.

 

Lyngby Idrætsby
Visionen er, at Lyngby Idrætsby bliver et sammenhængende og attraktivt idrætsområde, der er præget af aktivitet bredt hen over døgnet for mange forskellige grupper af organiserede og selvorganiserede brugere.

Lyngby Idrætsby rummer fortsat enkelte byggemuligheder til bolig, institutions- og erhvervsformål.

Der skal ved ny bebyggelse tages
særlige hensyn til sigtelinjer fra
Eremitageslottet i Dyrehaven.

LINKS

Se rammer for Lyngby bydel

Ulrikkenborg har været fuldt udbygget siden trediverne og består primært af boliger med en blanding af parcelhuse, rækkehuse og etageboliger. Erhverv ligger fortrinsvis i den østlige del langs jernbanen, dog er der flere større kontorvirksomheder på den tidligere Ulrikkenborg Skoles arealer.


Ulrikkenborg har 8.600 indbyggere.

Ulrikkenborg har, udover lokale butikker, to lokalcentre med dagligvarer.

I Ulrikkenborg findes et ældrepensionat og et service- og aktivitetshus, kaldet Emil Pipers Have, der er sammenbygget med de moderniserede ældreboliger ved Christianskirken. Service- og aktivitetshuset fungerer som lokalcenter under områdecenter Lyngby Møllebo.

I forbindelse med erhvervsbyggeriet Lyngby Port, er der anlagt en offentlig tilgængelig park. Parken er et af resultaterne af den vægt, der i planlægningen lægges på friluftsområder og parker.

Ulrikkenborg har flere parker med mulighed for friluftsaktiviteter. I Folkeparken ud mod Lyngby Sø findes en roklub, og derudover er der Pipers Park, Wilmanns Park og Lyngby Fort til brug for borgerne i området.

LINKS

Se rammer for Ulrikkenborg bydel

Sorgenfri består primært af boliger med mange parcel- og rækkehuse samt etageboliger, fortrinsvis i Sorgenfrivang og Virumgård. Der findes få mindre erhvervsområder i Sorgenfri.


Sorgenfri har 6.500 indbyggere.

Sorgenfri har en bymidte omkring Sorgenfri Station. Centret er ikke fuldt ud velfungerende. Der er behov for et større og ikke mindst bredere udbud af dagligvarer, og der arbejdes derfor med en helhedsplan for området. Kommuneplanen giver mulighed for en udvidelse af butiksarealet. Butikkerne i centret er adskilt af Hummeltoftevej. Afstanden mellem butikkerne er en af hindringerne for en god udvikling af centret. Udover butikkerne i bymidten findes der en del lokale butikker i Sorgenfri.

I det grønne område på Virumgård findes tre fodboldbaner, der har stiforbindelse til idrætspladsen ved Hummeltofteskolen og tennisanlægget ved Kaplevej.

Sorgenfris ældre borgere betjenes af områdecenter Virumgård.

Sorgenfri ligger midt i nogle af kommunens store landskabstræk; Lyngby Åmose, de åbne arealer ned til Furesøen, Sorgenfri Slotspark og Frilandsmuseet.

LINKS

Se rammer for Sorgenfri bydel

Virum har sit udgangspunkt i landsbyen, der genkendes i Virumstræde og Virumgade med gadekæret. De fleste af Virums boliger er opført i perioden fra slutningen af 1930'erne til begyndelsen af 1970'erne og består overvejende af parcelhuse. Omkring Virum Station er der en del etageboliger, mens der øst for Kongevejen er et område med mange rækkehuse.


Virum har 14.000 indbyggere.

Virum har få og små erhvervsområder, fortrinsvis for kontorvirksomhed. Lokalplan 253 - Et erhvervsområde på Virumgårdsvej:

Kommunalbestyrelsen ønsker med lokalplanen at give mulighed for, at der i området kan etableres butikker udelukkende med salg af biler og campingvogne. Herudover sikres der mulighed for indretning af kontorerhverv og for dele af området offentlig service. Den oprindelige mulighed for lettere industri og håndværk bibeholdes for størstedelen af området. Herudover sikres beplantningsbælter og mulighed for parkering.

Bymidten ved Virum Station har en del detailhandel, og der arbejdes også med at revitalisere det tidligere Virum Posthus, som blev nedlagt 2012. I Virum er der desuden flere spredte lokale butikker.

Virums ældre borgere betjenes af områdecenter Solgården.

Virum ligger ud til Furesøen, Furesøparken, Geelsskov og Mølleådalen, hvilket bidrager med store landskabelige værdier i området.

Der er i øvrigt mange parker og grønne områder i Virum.

LINKS

Se rammer for Virum Bydel

Fra tidlig tid har der været tradition for erhverv i Lundtofte, hvor mølleindustrierne har været starten på denne erhvervsudvikling. Ud over to større erhvervsområder består Lundtofte af parcel- og rækkehuse samt enkelte større etageboligbebyggelser; for eksempel Lundtofteparken og Mølleåparken. Lundtofte Landsby ligger omkring et gadekær.


Lundtofte har 6.000 indbyggere.

I Lundtofte er handelen koncentreret i de to lokalcentre med dagligvarer; Lundtofteparken og Brede Torv. Derudover findes der i Lundtofte enkelte lokale butikker.

Lundtofte er velforsynet med boliger for ældre, plejeboliger og faciliteter for ældre. Den kommunale ældreomsorg varetages fra områdecentrene Bredebo og Lystoftebakken og lokalcenter Borrebakken. Områdecenter Lystoftebakken, der ligger i Brede-Ørholmkvarteret, servicerer hele kommunen.

Der findes inden- og udendørs idrætsfaciliteter i Lundtoftehallen og de tilhørende idrætsanlæg samt på Lundtofte Skole og Brede Boldbaner.

Ud over nærheden til Mølleådalen og de grønne områder omkring Gadekæret er der park- og fritidsområderne Runde Bakke, Borrebakken og Troldehøj.

Der skal ved ny bebyggelse tages særlige hensyn til sigtelinier fra Eremitageslottet i Dyrehaven.

LINKS

Se rammer for Lundtofte bydel

Hjortekær udspringer som en gartner- og villakoloni fra Lundtoftes jorder. Hjortekær består af parcel- og rækkehuse samt etageboliger. I Fortunen er der fortrinsvis nyere parcelhuse.


Hjortekær har 5.000 indbyggere.

Dyrehavegårds jorder, der drives som landbrug, er reserveret til fremtidige byformål. På Dyrehavegårds Jorder kan de stationsnære arealer tættest ved DTU udvikles til formål, der støtter op om universitetet. De øvrige områder af Dyrehavegårds Jorder udbygges ikke i planperioden. Dyrehavegårds Jorder ligger stationsnært i forhold til letbanens stationer.

Hjortekær har et lokalcenter med dagligvarer i Eremitageparken. En del borgere i Fortunen benytter naturligt bydelscenteret på Lyngbygårdsvej i Lyngby.

På Trongårdsskolen er der svømmehal og idrætshal, og der er også tennis- og rideanlæg i Hjortekær.

Hjortekær har en del ældreboliger i Eremitageparken. Ældreomsorgen hører under områdecenter Bredebo med lokalcentre i Eremitageparken og på Borrebakken.

Der er let adgang til grønne landskaber, og i selve Hjortekær findes Fortunfortet og et grønt fritidsområde i den nordligste del af Eremitageparken.

Flere af de større sammenhængende boligbebyggelser har store grønne friarealer.

For at bevare udsigten ud over de grønne områder fra Eremitageslottet er der aftalt regler om højdegrænser af hensyn til sigtelinjer fra Eremitageslottet ud over Hjortekær.

Der skal ved ny bebyggelse tages særlige hensyn til sigtelinier fra Eremitageslottet i Dyrehaven.

LINKS

Se rammer for Hjortekær bydel

Fiskerlejet Taarbæk opstod i 1600-tallet omkring Taarbækkens udmunding i Øresund. Fra midten af 1800-tallet blev Taarbæk desuden landliggerby med sommerudlejning af værelser til Hovedstadens borgerskab. En del af de gamle fiskerhuse eksisterer endnu, og den senere udbygning specielt omkring og syd for havnen, er sket med tæt bebyggelse på små grunde.


Taarbæk har 1.500 indbyggere.

Byen er fuldt udbygget og en yderligere udbygning kan kun ske ved fortætninger.

Handelen i Taarbæk er baseret på nogle få lokalbutikker, og der forventes ikke større udvidelser indenfor dagligvareforsyningen.

I Taarbæk findes beskyttede boliger, men ingen plejehjem. Den kommunale ældreomsorg varetages fra områdecenter Baunehøj (i Lyngby) og fra lokalcenter Taarbæk, der ligger i Bindesbølls Hus, Taarbæk Strandvej 82.

Beliggenheden ved Øresund, Taarbæk Havn og jollehavnen giver gode betingelser for badning og forskellige former for vandsport.

I Cottageparken er der tennisbaner med tilhørende klubhus, og ved Trepilelågen ved Dyrehaven findes fodboldbaner med tilhørende klubhus. Skolens gymnastiksal benyttes til forskellig idræt uden for skoletiden.

Med Dyrehaven, Springforbi, Cottageparken og Øresund ligger Taarbæk omgivet af store landskabelige værdier. På Taarbæk Strandvej findes desuden et mindre fredet parkområde.

LINKS

Se rammer for Taarbæk bydel

Landskabet strækker sig fra Furesøen og skovene i vest gennem Mølleådalen til Dyrehaven og Øresund i øst og tilbage igen mod vest ad Ermelundskilen i den sydlige del af kommunen. På trods af at Lyngby-Taarbæk er en bykommune, er der et alsidigt landskab med både skov, mose, overdrev og vandløb.


Jægersborg Dyrehave.

Landskabet i Lyngby-Taarbæk bærer tydelige spor efter istiden. Således er Ermelundskilen og en del af Mølleådalen tunneldale, mens resten er småbakket moræne. Særligt tunneldalene med de stejle skrænter er spor, der skal bevares.

Dyrehaven, søerne og skovene omkring dem har mange forskellige plante- og dyrearter. Det er vigtigt at bevare disse store naturområder, både hvad angår størrelse og indhold. Mølleådalen er som spredningskorridor en væsentlig faktor i denne sammenhæng. Desuden er der i disse områder særlige begrænsninger på vandindvindingen.

Åmosen og de omkringliggende søer er særligt sårbare naturområder, der kræver hensyn specielt ved rekreativ anvendelse.

LINKS

Se rammer for landskabet