I Lyngby-Taarbæk Kommune har man lavet overordnet planlægning siden 1949, hvor den første dispositionsplan blev udarbejdet. En egentlig kommuneplan blev udarbejdet første gang i 1979-1980 og er siden blevet ajourført hvert 4. år.
De første love omkring fysiske planlægning blev vedtaget i 1938. I 1949 fik Lyngby-Taarbæk Kommune sit første planlægningsdokument i form af en dispositionsplan. Planen blev revideret i 1961, og i 1963 blev planen suppleret med en bygningsvedtægt om ejendommenes anvendelse og udnyttelse. For ejendomme, hvor kommunalbestyrelsen ønskede en yderligere regulering, blev der udarbejdet byplanvedtægter.
I 1970 blev der igangsat en planlovsreform. Den omfattede 3 etaper. By- og landzoneloven fra 1970 der regulerede byspredningen, Lands- og regionplanloven fra 1974 der sammenfattede den regionale planlægning, og Kommuneplanloven fra 1977 der omfattede både byggeri og bebyggelsesmæssige forhold, samt en koordinering af alle sektorer inden for den kommunale forvaltning.
Den første kommuneplan for Lyngby-Taarbæk blev udarbejdet i 1979-80. Efter en livlig offentlig debat blev planforslaget ændret på flere områder, først og fremmest trafikplanen omkring Kgs. Lyngby og skolestrukturen.
Kommuneplan 1980-1991 blev vedtaget i august 1981 og fastlagde kommunens bymønster, trafik- og centerstruktur. Desuden beskrev planen udviklingen indenfor bolig og erhverv og indeholdt sektorplaner og mål for sektorerne.
Arealanvendelseskort, Kommuneplan 1980-1991.
Centerstruktur, Kommuneplan 1980-1991.
Kommuneplan 1980-1991 blev ajourført i 1984. Efter offentlig høring blev planen vedtaget i august 1985. Ajourføringen omfattede 4 tillæg til hovedstrukturen omkring skolestrukturen, trafik i Kgs. Lyngby, boligområderne og forsyningsstrukturen samt en række mindre ændringer i rammedelen.
I 1989 blev der vedtaget en ny kommuneplan. Kommuneplan 1988-1996 medførte ingen ændringer i principperne omkring kommunens hovedstruktur; bymønstret med de 7 bydele. De overordnede målsætninger, kvartermodellen og serviceforsyningsprincipperne, blev fastholdt.
Kommuneplan 1988-1996 blev revideret med "Ajourføring 1990". Revisionen indeholdt en opdatering af sektorplanerne og sektormålene samt en plan for Kgs. Lyngby. Målet var at bevare Kgs. Lyngby som et regionalt center med en dynamisk udvikling.
Kommuneplan 1994-2006 blev vedtaget i august 1996. Det var et resultat af en gennemgribende revision af det eksisterende plangrundlag. Kommunalbestyrelsen lancerede et nyt koncept for den fremtidige ajourføring, således at kommuneplanen løbende kunne opdateres.
Kommuneplanen kom til at bestå af et ringbind der indeholdt et hæfte med kommunalbestyrelsens planer og visioner, samt et løsbladssystem.
Løsbladssystemet indeholdt beskrivelser af de 8 bydele og af landskabet, rammer for hver enkelt del samt en oversigt over de generelle rammer. Kort over kommunens arealanvendelse og andre kortbilag samt status blev indsat bagerst i mappen.
I Revision '98 af Kommuneplan 1994-2006 blev hæftet Plan og Vision fastholdt uændret. Under Status blev der tilføjet et nyt afsnit om bygningskultur, der indeholdt arkitekturpolitik samt omtale af kommuneatlas og bevaringsværdige bygninger. Samtidigt blev alle statusafsnittene for de enkelte områder ajourført.
De generelle rammer fik tilføjelser omkring ældreboliger og udlæg til p-pladser i boligområder. Der var tale om en delvis vedtagelse af kommuneplanen, idet Regionplantillæg nr. 8 om detailhandel endnu ikke var vedtaget.
Bydelsbeskrivelserne blev alle ajourført på nær bydelene Taarbæk, Hjortekær og Lundtofte. Herudover skete der kun nogle få konkrete rammeændringer.
Kommuneplan 2005 var en temarevision af kommuneplanen, der blev foretaget på baggrund af drøftelserne om Strategi 2003. revisionen behandlede 4 byudviklingstemaer: Boliger, handel, erhverv og landskab. Desuden skete der en udpegning i kommuneplanen af de bevaringsværdige bygninger, kategori 1 - 4. Endelig blev der foretaget visse præciseringer i udpegningen af de stationsnære områder og en præcisering i de generelle rammer om minimumsgrundstørrelser til parcelhusbyggeri.
Herudover blev der foretaget en generel vurdering af kommuneplanens rammer, specielt hvad angår bestemmelserne om landskabs- og bebyggelseskarakteren i særlige områder, samt en række mindre ændringer i centerområdernes rammebestemmelser.
Kommuneplan 2009 var en fuld revision af kommuneplanen. Kommuneplan 2009 blev vedtaget den 1.2.2010 og var den første digitale kommuneplan. Kommuneplanen blev ændret på baggrund af Strategi 2007 samt 3 efterfølgende fokus-strategier for Kgs. Lyngby, for trafik og for landskab. En væsentlig ændring var implementeringen af retningslinjerne fra Regionplan 2005. Retningslinjerne blev overført til Kommuneplan 2009 uden indholdsmæssige ændringer.
Alle bydelsbeskrivelser og afsnit om bygningskultur blev ændret, og der blev indarbejdet et afsnit om Ringbyen langs Ring 3. Nye bestemmelser for detailhandel blev fastsat, på baggrund af Lov om planlægning, landsplandirektivet for detailhandel i hovedstadsområdet. Herunder en bestemmelse om mulighed for planlægning af en udvalgsvarebutik på 15.000 m², ligesom de stationsnære rammeområder blev udpeget. På baggrund af byrumsprojekter i Fokus-strategi for Kgs. Lyngby blev der foretaget ændringer i en stor del af rammerne i Kgs. Lyngby.
Herudover var de væsentligste ændringer blandt andet en generel ændring af bebyggelsesprocenten som følge af nyt bygningsreglement, fastsættelse af generelle rammer for cykelparkering og tiltag om lavenergiklasse-byggeri der fastsatte, at større boligbebyggelser skulle udføres som energiklasse 1 - huse, mens større erhvervsbebyggelser som minimum skulle opføres som energiklasse 2 - huse.
Kommuneplan 2013 var i digital form og blev vedtaget december 2013. Den blev udarbejdet på baggrund af detailhandelsstrategi og GRØNT LYS. GRØNT LYS var strategi for kommuneplan samt klima- og Agenda-21. Der blev foretaget en delvis revision af Kommuneplan 2009. De væsentligste nye emner i forhold til Kommuneplan 2009 var, at:
Centerstrukturen blev ændret, så terminologien svarede til planlovens terminologi. 5 lokalcentre overgik fra lokalcentre til enkeltliggende butikker: Parcelvej, Kulsviervej, Bjælkevangen, Stengårds Alle, Kongevejen. De maksimale detailhandelsarealer blev ændret: Virum bymidte 10.000 m², Sorgenfri bymidte 9.000 m² og Lyngbygårdsvej bydelscenter 5.000 m². Og butiksstørrelser ændredes til: Kgs. Lyngby bymidte med butikker større end 2000 m²: op til 5.000 m² til udvalgsvarer og butikker uden for centrene op til 600 m² til dagligvarer.
Letbanen langs Ring 3 blev planlagt gennem 3 bydele i kommunen. Der var 2 mulige linjeføringer ved DTU. I alt var der planlagt 7 stationer. Letbanestationerne gav mulighed for udpegning af stationsnære områder. Der blev udpeget 3 områder som blev kaldt "Stationsnært kerneområde/ øvrigt stationsnært område", idet linjeføringen og stationernes placeringer endnu ikke var endeligt fastlagte. Det drejede sig om: Lyngby Uddannelsescenter, Trongårdsskolen og Trongårdens uddannelsesområde. Af byudviklingsområder i øvrigt kan nævnes Firskovvej, Kanalvej, Lyngby Idrætsby, Sorgenfri og Virum. Mange beskrivende afsnit under Byudvikling fik følgende tekst. "Dette afsnit revideres i 2014 i forbindelse med bearbejdning af kommuneplanstrategiens Byvision 2030". Dette skete imidlertid ikke, men sker nu i revision fra 2013 - 2017.
Bevaringsværdig bebyggelse var bygninger, der var registreret med en bevaringsværdi på 1-3, samt sammenhængende bebyggelser med en bevaringsværdi på 4 og en med særlig kulturhistorisk værdi på 4. Der blev tilføjet nye generelle rammer om, at tagmateriale maksimalt må have glansværdi 15, samt at solfangere og solceller må opsætte på alle bygninger bortset fra bevaringsværdige bygninger. Beskrivelse af en fremtidig udpegning af yderligere kulturmiljøer blev indarbejdet sammen med nyt afsnit om Mølleåen som nationalt industriminde, supercykelstier og områder med særlige drikkevandsinteresser. I øvrigt skete der generelle ajourføringer.