På denne side kan du læse om:
Med kommuneplanstrategien GRØNT LYS fik Lyngby-Taarbæk Kommune i 2012 sin første klimastrategi, der sætter rammerne for den fremtidige klimaindsats. Strategien har både fokus på at reducere CO2-udslippet og på at klimatilpasse kommunen til de forventede klimaforandringer. Klimastrategien er konkretiseret i relevante sektorplaner. F.eks. i en strategisk energiplan, en klimatilpasningsplan, en spildevandsplan og en klimahandlingsplan. Med kommuneplanstrategien GRØNT LYS+ blev klimastrategien ajourført.
CO2-reduktion
Kommunalbestyrelsen har den 3.11.2016 vedtaget, at man over de næste 10 år vil reducere CO2-udledningen med 25% i forhold til 2015. Målet er, at CO2-udledningen er nede på 3,6 ton CO2/borger i 2025.
Desuden vil kommunen arbejde for at reducere CO2-udslippet fra den kommunale drift med 2% om året frem til 2025.
Klimatilpasning
Hertil kommer mål om at:
- Undersøge og fastlægge behovet for tilpasning til fremtidige klimaændringer og handle på baggrund af resultatet
- Indarbejde klimatilpasning rettidigt i relevante sektorplaner, så sagsbehandling og nye projekter er fremtidssikrede
- Arbejde for at den grønne kommune også bliver blå ved at anvende regn- og overfladevand som et synligt og rekreativt element i byrummet
- Arbejde for at lokale aktører med viden på dette område spiller sammen med kommunen om at skabe innovative løsninger
Inddragelse
Dialog, samarbejde og partnerskaber med borgere, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, nabokommuner og andre aktører er afgørende for, at kommunen kan nå målene for reduktion af CO2, og målet om at klimatilpasse kommunen. Derfor er inddragelse et særligt strategisk indsatsområde i klimastrategien.
Her er målet, at kommunen vil:
- I dialog med borgere, uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv
- Forankre arbejdet med at reducere CO2-udslippet internt og eksternt i kommunen
- Samarbejde på tværs af kommunegrænserne om løsninger
DOWNLOAD
Klimastrategien indeholder også kommunens Agenda 21-strategi. De 5 Agenda 21-emner er at:
- Mindske miljøbelastningen
- Fremme en bæredygtig byudvikling og byomdannelse
- Fremme biologisk mangfoldighed
- Inddrage borgerne og erhvervslivet i det lokale A 21-arbejde
- Fremme samspillet mellem beslutninger på tværs af sektorer
De 5 Agenda 21-emner skal fortsat vurderes og målsættes, hvor det er relevant i det løbende strategiarbejde i kommunen.
DOWNLOAD
Strategisk energiplan 2013 er kommunens plan for den fremtidige energiforsyning. Planen har fokus på perspektiverne for fjernvarmeforsyning af kommunen, men behandler også forskellige andre CO2-venlige energiformer. Der er en klar sammenhæng med kommunens klimastrategi og målet om at reducere CO2-udslippet med 25% i 2025 i forhold til 2015.
Den strategiske energiplan ser på, hvilke muligheder der er for energiforsyning på både kort og lang sigt. Således opridses, hvilke tiltag, der bør foretages nu, samt hvilke muligheder der kan blive aktuelle i fremtiden, afhængig af udviklingen.
Samspillet mellem forsyning og energirenovering er vigtigt. Energiforbrugeren opnår således først de bedste resultater, når energiforsyning er tænkt sammen med energiforbrug.
Kommunen støtter endvidere op om det regionale strategiske energiplan-arbejde ”Energi på tværs”.
Fjernvarme
Varmeforsyningen rummer et stort potentiale for at nedbringe anvendelsen af fossile brændstoffer på en bæredygtig måde. Kommunen er en del af det storkøbenhavnske fjernvarmenet via hovedledningen fra Gladsaxe.
Fjernvarmen etableres i første omgang i de tæt bebyggede områder. Der planlægges endvidere en sammenkobling med Holte Fjernvarme/DTU-HF, så der ligeledes kan udveksles varme mod nord.
Projektforslag og sammenhængen til strategisk energiplan 2013
Den strategiske energiplan udgør en væsentlig del af det overordnede planlægningsgrundlag på energiforsyningsområdet. Detailplanlægningen af energiforsyningen sker dog inden for de enkelte projektforslag. Kommunens rolle er at modtage og godkende projektforslagene ud fra en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet.
Målsætninger
Udover at sikre billig varme og høj forsyningssikkerhed har Kommunalbestyrelsen besluttet, at der skal arbejdes for en bæredygtig strategisk energiplanlægning.
Målene er:
- Varmeforsyning skal i videst mulig udstrækning baseres på ikke-fossile brændsler.
- Højst mulig CO2-reduktion i varmeforsyningen.
- Anvendelse af lokale energiressourcer, hvor det er samfundsmæssigt fornuftigt.
- Kommunen skal være testlaboratorium for nye, grønne og bæredygtige varmeforsyningsteknologier.
- Energieffektivisering hos alle typer af forbrugere.
Så mange borgere som muligt skal fjernvarmeforsynes.
Der er, så vidt muligt, samme priser for fjernvarme for alle borgere.
LINKS OG DOWNLOADS
Lyngby-Taarbæk Vidensby 2020 er et lokalt initiativ, som har til formål at skabe større sammenhæng mellem virksomheder, DTU, øvrige uddannelsesinstitutioner, boligsektoren og kommunen. Vidensbystrategien blev vedtaget i 2011. En delvision for Vidensby 2020 er at være et levende laboratorium for bæredygtig by- og erhvervsudvikling.
For at støtte op om delvisionen skal Vidensbyen bidrage til at:
- Udvikle bæredygtige trafikløsninger, skabe yderligere byfortætning og fokus på byrumsudvikling.
- Gøre Lyngby-Taarbæk til et udviklings- og testlaboratorium for nye, grønne og bæredygtige teknologier bl.a. ved at tiltrække relevante vidensvirksomheder og gennem OPI samarbejder.
For at kunne realisere disse mål skal infrastruktur- og byudviklingsprojekter bidrage til at øge synergien mellem Kgs. Lyngby, DTU og de erhvervsmæssige knudepunkter i kommunen. Her spiller den planlagte letbane en meget central rolle.
Med vidensbysamarbejdet er der etableret en platform, hvor klynge- og netværksdannelse på tværs af virksomheder, uddannelsesinstitutioner, kommune og andre organisationer i området bidrager til, at viden deles og konkrete projekter udvikles.
Vidensbynetværket 'Klima og grøn teknologi' har bl.a. som mål at arbejde for 'den delende by', hvor det undersøges, hvordan ressourcer som lokaler, byrum, mødefaciliteter, p-pladser m.m. kan udnyttes bedre.
LINKS
CO2-reduktion
Udmøntningen af initiativerne i den kommende klimahandlingsplan og den strategiske energiplan skal sikre, at CO2-udslippet inden for de væsentligste CO2-kilder (transport, varme og el) reduceres, så målet om 25% reduktion i 2025 nås.
En stor del af CO2-reduktionen forventes at komme med udbygningen af fjernvarmenettet og en "gratis" reduktion som følge af den nationale handleplan om grøn el (samlet nedgang i elforbrug og grønnere elproduktion).
Den resterende CO2-reduktion skal nås via andre tiltag, der belyses og prioriteres i forbindelse med klimahandlingsplanen.
Aktiviteter i forhold til at nå målet er beskrevet i kommunens årlige CO2-reduktionsplan, som kan findes via linket nederst. Her kan man også finde link til CO2-kortlægningen for 2015.
Klimatilpasning
Planlægningen og prioriteringen af klimastrategiens mål om at undersøge og fastlægge behovet for klimatilpasning, samt at indarbejde klimatilpasning rettidigt i relevante sektorplaner håndteres i dag i en række allerede eksisterende sektorplaner, der opdateres løbende. Herunder en klimatilpasningsplan, der er retningsgivende for flere af de øvrige sektorplaner.
Klimatilpasningsplanen indeholder bl.a. et oversvømmelseskort samt en værdikortlægning, der tilsammen udgør et risikokort, der danner grundlag for prioritering af klimaindsatser. Dette muliggør en mere koordineret indsats i forhold til oversvømmelse af sårbare områder.
De konkrete indsatser vil efterfølgende blive indarbejdet i henholdsvis lokalplaner, spildevandsplan, vandforsyningsplan, beredskabsplan samt udgøre grundlaget for formulering af miljø- og servicemål i forhold til Forsyningsselskabet.
LINKS
Der kan i lokalplaner opstilles bestemmelser om energikrav og opsamling af regnvand samt fastsættes bestemmelser om, at en bygnings højde ikke må genere solenergianlæg.
I Lyngby-Taarbæk er det besluttet, at kommende lokalplaner skal sikre, at al nybyggeri skal opfylde kravene til bedste lavenergiklasse i det til enhver tid gældende bygningsreglement.
Det betyder, at nybyggeri skal opfylde kravene til bygningsklasse 2020 , som er fastsat i Bygningsreglement 2015.
Ved projekter, der opføres som lavenergibebyggelse, er kommunen ifølge lovgivningen forpligtet til at dispensere for kravet om tilslutningspligt til naturgas eller fjernvarmeforsyning.
Opsamling af regnvand
Med hensyn til spørgsmålet om at lede regnvand til faskiner på egen grund har kommunalbestyrelsen besluttet at fastholde kravet om afledning via faskiner på egen grund, samt at der i nye større projekter også arbejdes med at bruge regnvandsbassiner som rekreative elementer. Se desuden afsnit om spildevand.
Energiforbrug
Målsætningen med bygningsreglementets energikrav er primært at minimere energiforbruget. Bygninger skal derfor opføres, så unødvendigt energiforbrug til opvarmning, varmt vand, køling, ventilation og belysning undgås. Samtidig er det et af bygningsreglementets grundlæggende krav, at der skal skabes et sundt indeklima. Kravene er udformet, så der er stor frihed til at designe arkitektonisk spændende, attraktive og komfortable bygninger.
For at kunne nedbringe CO2-udledningen i kommunen samlet set er det vigtigt at have fokus på det totale energiforbrug, dvs. både elforbrug og varmeforbrug. I bygningsreglementet stilles der ikke krav til det samlede energiforbrug i en bygning. I energirammen for boliger indgår kun el til bygningsdrift, dvs. ikke til den el, der bruges til belysning, hårde hvidevarer, elektronik og andre apparater. I energirammen for erhvervsbyggeri indgår el til belysning.
Planlægning
For at sikre den lavest mulige CO2- udledning er det vigtigt at vurdere konsekvenserne af de valg, der foretages tidligt i planprocessen, da de har afgørende betydning for både økonomi og energibehov i driftsfasen.
Tidligt i planlægningen af et større projekt er det vigtigt at gøre sig overvejelser over, hvordan der skal tages højde for, at energiløsninger bliver indarbejdet i planlægningen. I den tidlige fase af projektet skal der arbejdes med arkitektur, sammenhæng med naboområder og bæredygtighed samt forskellige sektormyndighedsforhold, som trafik etc. Det skal undersøges hvilke energiforsyningsmuligheder, der er i området. Er der adgang til eksisterende energiforsyningsløsninger, som er naturgas og/eller vil området fremover være omfattet af fjernvarme? Den optimale placering af bygningerne tager hensyn til solindfald, mulighed for at anvende solceller og passiv solenergi. Det skal også undersøges, om der er arealmæssige vilkår, der muliggør opførelsen af decentrale energianlæg, der kan anvendes til at drive pumper til varme/køling.
Du kan downloade gode råd og anbefalinger via links nedenfor.
DOWNLOADS