Forudsætningerne for den fysiske planlægning i kommunen findes i statslige og regionale planer.
Der er tre niveauer i det danske planhierarki, som i overensstemmelse med Planlovens bestemmelser fastsætter rammerne for den fysiske planlægning.
Plansystemet.
Staten fastlægger de overordnede rammer for planlægningen. Det sker i form af en landsplanredegørelse efter hvert nyvalg, en oversigt over statslige interesser og i form af landplandirektiver, herunder et landsplandirektiv for hovedstaden.
Regionen udarbejder en regional udviklingsplan, der indeholder en vision om regionens overordnede udvikling med hensyn til erhverv, klima og trafik. Udviklingsplanen skal koordineres med de planer og strategier, der udarbejdes af det regionale vækstforum og det regionale beskæftigelsesråd. Den regionale udviklingsplan skal udarbejdes i første halvdel af planperioden sideløbende med, at kommunerne udarbejder deres planstrategier.
Kommunen udarbejder strategier, kommuneplaner og lokalplaner.
Som grundlag for kommuneplanen offentliggøres der i første halvdel af en valgperiode en kommuneplanstrategi. Kommuneplanstrategien indeholder kommunalbestyrelsens visioner for kommunens udvikling og fastsætter, hvorvidt den gældende kommuneplan skal revideres, samt hvad revisionen i givet fald skal omfatte. Den gældende kommuneplanstrategi hedder GRØNT LYS+. Kommuneplan 2017 er udarbejdet på baggrund af GRØNT LYS+.
Kommuneplanen indeholder rammer for indholdet af lokalplaner samt retningslinjer for overordnede forhold vedrørende natur og landskab, tekniske anlæg, kollektive trafikanlæg, stiforbindelser og detailhandel. Det skal sikres, at der er overensstemmelse mellem kommuneplanlægningen i Lyngby-Taarbæk Kommune og nabokommunerne.
Lokalplaner fastsætter detaljerede bestemmelser for bebyggelse og anvendelse i et givent område. Ifølge Planlovens § 13 skal lokalplaner være i overensstemmelse med kommuneplanen.
Efter hvert folketingsvalg skal miljøministeren afgive redegørelse om landsplanarbejdet til brug for den regionale udviklingsplanlægning og kommuneplanlægningen. Redegørelsen skal også omfatte de særlige forhold af betydning for planlægning i hovedstadsområdet.
Redegørelsen er en politisk udmelding fra regeringen om den fremtidige fysiske og funktionelle udvikling i landet. Den angiver, hvad staten selv vil gøre, og opfordrer regionsråd og kommunalbestyrelser til at handle i overensstemmelse hermed.
Landsplanredegørelse 2013
Landsplanredegørelse 2013 indeholder følgende temaer:
• Vækst, grøn omstilling og udvikling i hele landet
• Danmark i en nordisk og europæisk kontekst
• Grøn omstilling, klimatilpasning, ressourcer og grøn energi
• Byerne - på vej mod bæredygtighed
• Udviklingen i hovedstadsområdet
• Landdistrikter i udvikling
• Det åbne land
Afsnittet om hovedstadsområdet er et supplement til Fingerplan 2013. Regeringen vil sikre gode rammer for udviklingen i hovedstadsområdet og vil i samarbejde med relevante parter udarbejde en hovedstadsstrategi. For at styrke konkurrencekraften har regeringen indgået flere aftaler om udbygning af den trafikale infrastruktur i hovedstadsområdet.
Regeringen forventer, at kommunerne arbejder aktivt for, at Fingerplanens grønne kiler kan udnyttes til fritidsformål, og at der bliver skabt adgang til disse på tværs af kommunegrænserne. Kommunerne skal vurdere, om Fingerplanens grønne kiler og grønne bykiler bør indgå i klimatilpasningsplanen. I givet fald skal anvendelsen til klimatilpasning bidrage til at styrke de grønne områders rekreative kvaliteter.
Regeringen forventer endvidere, at kommunerne prioriterer bydannelse i planlægningen af de stationsnære områder. De stationsnære områder skal have bymæssige kvaliteter og aktiviteter, som kan sikre et levende bymiljø og skaffe flere brugere til den kollektive transport. Kommunerne skal give mulighed for en trafikalt velfungerende hovedstad: kollektiv transport, flere cyklende, flere fodgængere og bedre parkeringsfaciliteter ved stationerne.
Lyngby-Taarbæks kommuneplan er ikke i modstrid med Landsplanredegørelse 2013.
LINKS OG DOWNLOADS
Fingerplan 2017 er et landsplandirektiv, der udstikker retningslinjer for hovedstadsområdets fremtidige udvikling. Direktivet fastlægger Fingerbyens geografi og fremtidige udviklingsmuligheder, herunder retningslinjer for de stationsnære områder. Der fastlægges ligeledes retningslinjer for arealreservationer for trafikale anlæg, f.eks. skinnebåren kollektiv trafik.
Fingerplanen opdeler hovedstadsområdet i 4 delområder:
• Det indre storbyområde "håndfladen"
• Det ydre storbyområde "byfingrene"
• De grønne kiler "mellem fingrene"
• Det øvrige hovedstadsområde
Lyngby-Taarbæk er beliggende i det ydre storbyområde og i de grønne kiler.
Fingerplanen fastslår:
at den fysiske planlægning skal styrke hovedstadens internationale konkurrenceevne,
at den stationsnære lokalisering skal fastholdes som overordnet princip,
at traditionelle erhverv fortsat skal kunne placeres og videreføres i velbeliggende erhvervsområder,
at erhvervsområder visse steder bør fornys og i visse tilfælde omdannes,
at der kan udlægges zoner til erhverv med særlige beliggenhedskrav,
at hovedstadsområdet skal rumme et rigt og varieret boligmarked,
at kommunerne bør vægte hensynet til landskabs-, natur-og kulturværdier højt.
Trafikalt fastlægges, at planlægningen i Lyngby-Taarbæk skal respektere et fremtidigt overordnet kollektiv trafikanlæg i form af en skinnebåren kollektiv trafikforbindelse fra Lundtofte til Ishøj, med mulig forgrening mod Brøndby Strand. Ligeledes skal et fremtidigt overhalingsspor på S-banen mellem Hellerup og Holte respekteres. Overordnet cykelstinet, herunder cykelsuperstierne, og et overordnet rekreativt stinet skal også respekteres.
Fingerplan 2017 indeholder begrebet ”grønne bykiler”. De grønne bykiler ligger bl.a. i Ring 3. Formålet med disse er at sikre grønne forbindelser på tværs af byfingrene og at sikre sammenhæng mellem de eksisterende grønne kiler og de tætte byområder.
I forbindelse med planlægningen af letbanen er princippet om stationsnærhed udvidet til at omfatte de kommende letbanestationer. Stationsnærhed for letbanestationerne er med samme vilkår som S-togsstationerne.
Revision af Fingerplan 2013
Regeringen har igangsat en revision af Fingerplan 2013. Revisionen foregår i to spor, hvor spor 1 vedrører afgrænsede ændringer, der aktuelt trænger sig på, og spor 2 de mere overordnede principper og bestemmelser. Spor 1 er afsluttet i juni 2017 med vedtagelse af Fingerplan 2017, som ikke indeholder grundlæggende ændringer i forhold til Fingerplan 2013. Revisionens spor 2 er igangsat medio 2017 med henblik på udarbejdelse af en ny Fingerplan i 2018.
LINKS
I landsplandirektivet fastlægges de overordnede rammer for detailhandelsplanlægningen i hovedstadsområdet. Landsplandirektiv fra 2008 fastlægger hovedstadsområdets overordnede detailhandelsstruktur og udpeger 59 bymidter. I Lyngby-Taarbæk Kommune drejer det sig om Kgs. Lyngby, Virum og Sorgenfri. Herudover er det i dette landsplandirektiv fastlagt, hvor i hovedstadsområdet der må etableres udvalgsvarebutikker på over 2.000 m², og hvor mange af denne type udvalgsvarebutikker der må etableres. Med den nye planlov, som trådte i kraft den 15. juni 2017, blev størrelsesbegrænsningerne for udvalgsvarebutikker ophævet. Der blev derfor samtidig foretaget en ændring af landsplandirektivet ved Bekendtgørelse om regler for detailhandel i hovedstadsområdet, der trådte i kraft den 22. juni 2017. Dette betyder kort fortalt, at alle hovedstadskommunerne kan planlægge for udvalgsvarebutikker uden størrelsesbegrænsning.
Erhvervsstyrelsen foretager i 2018 en revision af landsplandirektivet. Revisionen angår centerstrukturen og udpegning af nye aflastningsområder eller udvidelser af eksisterende. GRØNT LYS+ fastlægger, at kommunalbestyrelsen vil arbejde for, at bydelscentret Lyngbygårdsvej kan udpeges som bymidte, så der i forbindelse med byudviklingen langs letbanen kan sikres en god og varieret forsyning af detailhandel i nærområdet.
Hovedstadsområdets overordnede detailhandelsstruktur. I Lyngby-Taarbæk Kommune er Kgs. Lyngby, Virum og Sorgenfri udpeget som bymidter.
LINKS OG DOWNLOADS
landsplandirektiv_for_detailhandel_2019.pdf (726.9 KB)
Bekendtgørelse om regler for detailhandel i hovedstadsområdet
Greater Copenhagen-samarbejdet er et erhvervspolitisk samarbejde på tværs af kommuner og regioner i Østdanmark. Bestyrelsen består af Region Hovedstaden, KKR (Kommunekontaktrådet) Hovedstaden, Region Sjælland, KKR Sjælland og Københavns Kommune. Der arbejdes på, at Region Skånes og de 33 skånske kommuner kan indtræde i samarbejdet i løbet af 2015.
Dette fælles "opslag" er udarbejdet i regi af Greater Copenhagen. Det er planlagt indarbejdet i kommuneplanerne samt i regionernes vækst- og udviklingsstrategier. Formålet med det fælles opslag er at understøtte, at alle kommuner tænker sig ind i den fælles vækstdagsorden, herunder:
- at skabe et fælles udgangspunkt og en fælles referenceramme for det videre regionale samarbejde
- at øge bevidstheden om den lokale byudviklings betydning for den regionale udvikling og omvendt om den regionale udviklings betydning for den lokale byudvikling
- at fremme fokus på den funktionelle region med udgangspunkt i den fælles vision for regionen, som kan sætte retningen for det videre samarbejde med lokal og regional udvikling
- at danne udgangspunkt for en fælles markedsføring af regionen i international sammenhæng
Det fælles kommunale opslag indgår også i den Regionale Vækst- og Udviklingsstrategi (ReVUS). Visionen i ReVUS´en bliver realiseret via fokuserede investeringer inden for to rammeområder og fire strategiske væksttemaer. Under hvert rammevilkår og strategiske væksttemaer beskriver ReVUS´en de regionale udfordringer, målsætninger og investeringer. Målsætninger og investeringer, som tilsammen bidrager til at realisere visionen for både hovedstadsregionen og Greater Copenhagen.
Region Hovedstaden inviterer kommuner og øvrige parter til at være med i ReVUS´ens fyrtårnsprojekter alt efter parternes interesse, ressourcer og lokale udviklingsstrategier mv. Lyngby-Taarbæk Kommune deltager i de ReVUS-projekter, som vurderes at bidrage positivt til Vidensbystrategien.
Finansieringen består af midler fra Region Hovedstaden, men også af midler eller medarbejderressourcer fra projekternes juridiske partnere.
Visionen
I 2020 er COPENHAGEN et internationalt knudepunkt for investeringer og viden på niveau med de mest succesfulde metropoler i Europa. Samarbejdet om en fokuseret vækstdagsorden har i 2020 skabt en betydelig økonomisk vækst og øget beskæftigelse i Sydskandinaviens internationale Metropol - COPENHAGEN.
LINKS
Hver enkelt region i Danmark udarbejder en lovpligtig ReVUS (Regional Vækst- og Udviklingsstrategi). Den gældende ReVUS i Region Hovedstaden er ”Copenhagen – hele Danmarks Hovedstad”. se links.
Visionen i ReVUS’en bliver realiseret via fokuserede investeringer inden for to rammevilkår og fire strategiske væksttemaer. Under hvert rammevilkår og strategiske væksttemaer beskriver ReVUS’en de regionale udfordringer, målsætninger og investeringer. Målsætninger og investeringer, som tilsammen bidrager til at realisere visionen for både hovedstadsregionen og Greater Copenhagen.
De to rammevilkår er:
- Effektiv og bæredygtig mobilitet
- Kompetent arbejdskraft og internationalisering
De fire væksttemaer er:
1. Sund vækst
Vækstmål: "Hovedstadsregionen skal være et af de fem mest foretrukne steder i verden til udvikling af sundheds- og velfærdsløsninger til det globale marked."
Indsatsområder: Offentlig-privat innovation
Viden og talent
Offentlig-private samarbejder og international forskning
2. Grøn vækst
Vækstmål: "Der skal skabes flere arbejdspladser, og udviklingen i private virksomheder skal understøttes ved, at det offentlige efterspørger grønne løsninger."
Indsatsområder: Regional klimaplan
Klimatilpasning
Ren jord, rent vand og råstoffer
Udnyttelse af potentialet omkring letbanen
Ressourceeffektivitet og grøn efterspørgsel
3. Kreativ vækst
Vækstmål: "Hovedstadsregionen skal være en region, hvor kommercialisering og eksport inden for de kreative og oplevelsesøkonomiske erhverv øges til gavn for vækst og beskæftigelse."
Indsatsområder: Kommercialisering, professionalisering og
internationalisering af de kreative erhverv
Internationale kultur- og sportsevents
Flere turister til regionen
Jobs og branding gennem internationale film- og tv-serier
4. Smart vækst
Vækstmål: "Vi skaber et mere effektivt samfund, hvor der investeres i smarte digitale løsninger, som både løser lokale problemstillinger og øger den globale efterspørgsel."
Indsatsområder: Styrket regional bredbånds- og mobildækning
Smart udnyttelse af data
Sammenhængende digitale systemer
Deleøkonomi som vækst driver inden for den smarte vækst
Små og mellemstore virksomheder skal drage fordel af digitalisering
og automatisering
Region Hovedstaden inviterer kommuner og øvrige parter til at være med i ReVUS’ens fyrtårnsprojekter alt efter parternes interesse, ressourcer og lokale udviklingsstrategier mv.
På linje med Greater Copenhagen-projekterne deltager Lyngby-Taarbæk Kommune i de ReVUS-projekter, som vurderes at bidrage positivt til Vidensbystrategien.
Strategien er fulgt op af to handlingsplaner med fyrtårnsprojekter, se links.
LINKS
GRØNT LYS+ er Kommunalbestyrelsens Kommuneplan-, Klima- og Agenda 21-strategi. Kommunalbestyrelsen vedtog strategien på sit møde den 12. november 2015.
Strategien fastlægger emner for revision af Kommuneplan 2013. Der er beskrevet flere nye udviklingsområder.
Kommunalbestyrelsen sætter med strategien fokus på trafik, mobilitet og parkering samt det grønne og byudvikling. Byvisionen fastholder følgende overskrifter:
- Vidensby 2020 og Ringbyen - nu LOOP CITY
- Lyngby-Taarbæk Vidensby
- Drømmen om den tætte by med liv efter lukketid
- Drømmen om den grønne og bæredygtige by
Af strategien fremgår desuden beslutninger om letbanens linjeføring og trafikale ændringer som konsekvens heraf. Tanker om GREATER COPENHAGEN samt visioner, mål og indsatser inden for Klima- og Agenda 21 fremgår ligeledes.
DOWNLOAD
Lyngby-Taarbæk Vidensby Strategi 2020 er den strategiske overligger for kommunens klima- og kommuneplanstrategi, GRØNT LYS+.
Vækst og udvikling for borgere, virksomheder og uddannelsesinstitutioner skal fremmes. Det understøttes gennem foreningen Lyngby-Taarbæk Vidensby, der blev stiftet i januar 2012. Foruden at have Lyngby-Taarbæk Kommune som medlem består Vidensbyforeningen af mere end 70 virksomheder, forsknings- og uddannelsesinstitutioner og boligorganisationer. I 2015 blev Vidensbystrategien opdateret for at fokusere parternes samarbejde om erhvervsudviklingen i Lyngby-Taarbæk Kommune.
Visionen for Vidensby 2020
Der er formuleret en vision for Vidensby 2020. Udgangspunktet for visionen er, at der ikke er modsætningsforhold mellem bedre livskvalitet og velfærdsydelser, bæredygtig og grøn byudvikling, en mere attraktiv handelsby, et stærkere forsknings- og uddannelsesmiljø og vækst i områdets videnstunge erhverv. Tværtimod skal der udvikles fælles, sammenhængende løsninger på de udfordringer, der er skitseret i partnerskaber mellem virksomheder, uddannelsesinstitutioner og kommune.
Vidensbyens vision:
- En af Europas førende videns- og universitetsbyer med et forsknings- og uddannelsesniveau i verdensklasse
- Et centrum for udvikling af videnstunge erhvervsklynger
- Et internationalt knudepunkt for arbejdskraft, kultur, handel og byliv
- Et levende laboratorium for bæredygtig by- og erhvervsudvikling
Se også afsnit om Erhverv samt Befolkning og boliger.
LINKS OG DOWNLOADS
Strategien for detailhandel i Lyngby-Taarbæk Kommune blev vedtaget den 5. september 2013. Strategien fastlægger detailhandelsstrukturen i kommunen samt opstiller strategier for udviklingen i de enkelte centre. Strategien fastlægger de maksimale arealer til detailhandel i de enkelte centre og de maksimale butiksstørrelser.
DOWNLOAD
Ringbysamarbejdets kommuner har i et dialogprojekt med Naturstyrelsen udarbejdet en strategi for planlægning af grønne og blå områder ved byomdannelse. Undersøgelser viser, at adgang til gode blå og grønne områder er attraktivt og værdiskabende for både bosætning og erhvervslokalisering. Strategien kan således være med til at fremme målet om en bæredygtig udvikling af Ringbyens byudviklingsområder. Det kan ske ved at sikre, at de grønne og blå strukturer indgår i en sammenhængende struktur, der skaber merværdi, nye muligheder, investeringssikkerhed og klimasikring.
LINKS
Lyngby-Taarbæk Kommunes Sundhedsstrategi 2016-2019 skal bl.a. bidrage til at fremme mulighederne for at leve et sundt liv ved at tilbyde sunde rammer der, hvor borgerne færdes til hverdag. Strategien har tre overordnede fokusområder:
- Fremme det sunde hverdagsliv
- Støtte borgerne i at mestre eget liv
- Styrke og udvikle det borgernære sundhedsvæsen
Udmøntningen af strategiens mål og indsatser kræver et tæt samarbejde i kommunen. Den fysiske planlægning kan bl.a. være med til at fremme det sunde hverdagsliv ved at arbejde for at indretning, der fremmer bevægelse, tænkes ind i kommunens planer og politikker (f.eks. planer for brug af natur, rekreative arealer, legepladser, bymiljøer og byomdannelse - kommuneplan, lokalplaner og helhedsplaner). Gennem den fysiske planlægning kan kommunen også arbejde for, at relevante kommunale, offentlige og private by- og uderum indrettes, så bevægelse fremmes - f.eks. via oplevelsesorienterede cykelruter for alle, herunder familier og turister.
En mulighed for at implementere sundhedsstrategiens fokusområde om mental sundhed i det fysiske arbejde kan være, at der ved nybyggeri og renovering af anlæg, i boligområder, på pladser mv. tænkes i trivselsfremme, f.eks. ved at indarbejde mulighed for bevægelse og fysisk aktivitet samt have fokus på sociale og trygge mødesteder. Derudover kan det overvejes at sætte yderligere fokus på information og åbning af kommunale arealer f.eks. skolegårde, legepladser og grønne arealer til gavn for flere forskellige borgergrupper.
LINKS
Træstrategien for Lyngby-Taarbæk Kommune 2016-2018 skal sikre borgerne en bolignær naturoplevelse ved at have adgang til træer på gader og veje samt i kommunens parker og naturområder.
Træstrategiens indsatser er inddelt og prioriteret i tre områder:
- Vej- og gadetræer
- Parktræer og træer i naturområder
- Træbeplantning på kirkegårde
Strategien forventes gennemført over tre år, fra 2016 til 2018.
LINKS
Lyngby-Taarbæk Kommune har løbende dialog med nabokommunerne om relevante emner. Kommuneplan 2017 forventes ikke at ville skabe uoverensstemmelse om planlægningen.
Lyngby-Taarbæk Kommune deltager desuden i det kommunale samarbejde om etablering af en letbane langs Ring 3 og i det kommunale samarbejde om at udvikle en byvision for Loop City, byen langs Ring 3.
Lyngby-Taarbæk Kommune deltager også i 4 kommunesamarbejdet med Rudersdal, Gladsaxe og Gentofte kommuner og i flere tværkommunale samarbejder bl.a. på miljø- og planområdet.
LINKS
Vandområdeplanerne er samlet i en plan for at forbedre det danske vandmiljø. De skal sikre renere vand i Danmarks kystvande, søer, vandløb og grundvand i overensstemmelse med EU's vandrammedirektiv. Vandområdeplanerne for anden planperiode er baseret på en opdatering og videreførelse af vandplanerne for første planperiode og gælder fra 2015 til 2021.
Lyngby-Taarbæk Kommune er omfattet af vandområdeplanen for Vandområdedistrikt II - Sjælland.
Vandområdeplanerne kan ses via nedenstående link.
Mølleåen.
LINKS