Balancen mellem "Det grønne og Byudvikling" og "Trafik, mobilitet og parkering" er centrale temaer.
Vi skal værne om kommunens grønne værdier og enestående naturkvaliteter og samtidig give mulighed for byudvikling. Gode trafikale løsninger skal integreres i byudviklingen.
Med etablering af letbanen sker en synlig opprioritering af den kollektive trafik. Nye byudviklingsområder bringes i spil, og forbindelsen mellem DTU og Kgs. Lyngby styrkes.
I Kgs. Lyngby skal udviklingen støtte visionen om en levende videns- og universitetsby med et attraktivt byliv og et varieret og spændende udbud af handels- og kulturliv. Med afsæt i byens særkende og kvaliteter skal Kgs. Lyngby udvikles med fokus på byfortætning, tilgængelighed og byliv.
Byudviklingen i Virum og Sorgenfri skaber byfortætning med flere boliger og mere byliv, erhvervsliv og en styrkelse af dagligvarehandlen og attraktive byrum. Udviklingen sker omkring stationerne, så flere tilskyndes at bruge kollektiv transport.
Der er ingen væsentlige uudnyttede arealreservationer i kommuneplanen.
Resultaterne af forskningsprojektet "Byliv, der betaler sig" vil blive inddraget i den videre byplanlægning.
De gennemgående landskabstræk med Dyrehaven, Mølleådalen og søerne, Ermelundskilen og Fæstningskanalen samt parkerne er en stor kvalitet, som spiller en afgørende rolle for Lyngby-Taarbæks identitet og attraktionsværdi.
Kommunalbestyrelsen ønsker, at værne om kommunens grønne værdier og enestående naturkvaliteter. Samtidig er byudvikling ønskelig og nødvendig for at forblive en attraktiv kommune.
Kommunalbestyrelsen har fokus på balance mellem det grønne og byudvikling.
I planlægningen af Dyrehavegårds Jorder er et større område udlagt til rekreativt område med mulighed for landbrug, hestehold og rekreative anvendelser i øvrigt.
Der er udpeget en grøn bykile, og lokale grønne arealer og forbindelser er markeret på kort under retningslinjer og redegørelse for biologiske interesser, Grønt Danmarkskort og Grøn Bykile.
Kommunalbestyrelsen arbejder for at forbedre trafikløsningerne i forhold til både biler, kollektiv trafik og cykler.
Med etablering af letbanen sker en synlig opprioritering af den kollektive trafik i Loop Citykommunerne, og forbindelsen mellem DTU og Kgs. Lyngby styrkes. Kommunen deltager i mobilitetsprojekter med de øvrige parter om et effektivt og attraktivt transporttilbud med fokus på gode skiftemuligheder.
For at imødegå de trafikale udfordringer for den almindelige trafikafvikling i Kgs. Lyngby har kommunalbestyrelsen besluttet en række tiltag, som skal konkretiseres nærmere de kommende år:
• Klampenborgvej skal lukkes for biltrafik mellem Lyngby Hovedgade og Kanalvej
• Firskovvej skal forlænges til Jægerborgsvej og tilsluttes motorvejsnettet sydøst for Lyngby
• Der undersøges muligheder for at etablere parkeringskonstruktion syd for Lyngby Torv
• Tiltag, som kan bidrage til en hurtigere og mere effektiv adgang til parkeringsarealerne, skal indføres
Med lukningen af Klampenborgvej fredeliggøres den centrale del af Kgs. Lyngby, idet gennemkørende trafik flyttes til det overordnede vejnet. Biltrafik til byen fordeles fra indfaldsvejene via P-søgeringen til parkeringspladserne langs denne.
Der er ca. 6.500 parkeringspladser i Kgs. Lyngby, heraf ca. 2.000 private. Omkring 60 % af de offentligt tilgængelige pladser er beliggende på privatejede arealer. Her kan nævnes pladserne under Lyngby Storcenter og Kulturhuset og pladserne ved Magasin og Johannes Fog.
Parkeringsfond
Parkeringsnormerne, som ses under "generelle rammer", kan være vanskelige at opfylde for de enkelte grundejere. Derfor er der oprettet en parkeringsfond, der gør det muligt for grundejerne, helt eller delvist at få deres parkeringsbehov dækket uden for egen grund.
Parkeringsstrategi
• Af hensyn til miljøet søges p-pladserne samlet i færre og større anlæg under terræn eller i parkeringshuse.
• Nye anlæg placeres fortrinsvis ved indfaldsvejene Lyngby Hovedgade nord og syd samt Buddingevej.